Hvordan får man gæsterne til at købe årskort og holde op med at banke på ruderne hos aberne? Det er nogle af de problemstillinger studerende på e-design har hjulpet ZOO med at løse ved hjælp af nudging.

Alle der har børn ved det: skældud hjælper ikke. Nudging – også kaldet det lille kærlige puf – kan derimod animere folk til at gøre det, man gerne vil have dem til.

Som en del af valgfaget ’Valgarkitektur og nudging’ har studerende på 3. semester på e-design fundet løsninger, på nogle af de udfordringer ZOO har i relation til de besøgendes - til tider uhensigtsmæssige - adfærd i haven.

  • Ikke fodre dyrene - særligt de tilgængelige dyr som giraf, kamel, geder, heste
  • Ikke banke på ruderne til dyrene. Særligt aberne bliver stressede.
  • Bedre toiletkultur til glæde for alle.
  • Mere opmærksomhed på ZOO´s egen miljøkampagne
  • Få folk til at ”bytte” deres entrebillet til et årskort

De studerende fandt blandt andet ud af, at skiltene hos aberne for det første var formuleret som forbud, og at de mange steder var slidt i stykker og sad steder, hvor man ikke kunne se dem. Der var heller ingen præventiv nudging, så folk opdagede først skiltene, efter de havde banket på ruderne.

De studerende udarbejdede i stedet figurer af aber i rigtig størrelse, som de placerede ved indgangene, og med en tekst der lød ”Velkommen til vores hjem, vi er nogle glade aber, hvis I ikke banker på ruden”.

Budskabet gik rent igennem

Det viste sig, at pædagoger samlede børnene ved figurerne og læste op fra teksten. Nogle børn sagde ’Mor, hvad siger aben’ og enkelte ville sågar have taget billeder sammen med figurerne.

En anden gruppes arbejde afslørerede, at toiletpapirholderne på toiletterne sidder, så de er svære at nå, og folk derfor kommer til at tabe små stykker papir på gulvet.

Og de QR-koder, som ZOO bruger til at orientere gæsterne om deres miljøtiltag, sidder steder, hvor de er svære at se – for ikke at tale om, at det kun er 4,9 procent af befolkningen, der bruger QR-koder.

Gruppen forslog derfor at orientere om miljøindsatsen ved hjælp af fun-facts såsom ’Vidste du, at vi bruger mariehøns i stedet for kemikalier til at holde skadedyr væk?’ Gæsterne ville nemlig gerne læse en taleboble, men ikke scanne en QR-kode.

Højt niveau og imponerende research

Efter at have set de fem gruppers fremlæggelser lød feedbacken enstemmigt fra ZOO’s tre repræsentanter: Meget imponerende, flotte præsentationer og rigtig gode ideer.

”Det har været meget lærerigt og inspirerende. Deres ideer har været virkelig brugbare, og jeg tror faktisk, at vi kommer til at implementere meget af det her. Ikke det hele, for det kan vi ikke blandt andet på grund af økonomi, men ideerne er gode,” siger Rikke Bydam, Miljøkoordinator i ZOO.

Sami Widell, chef for kommunikation, salg og events, var især glad for de undersøgelser, de studerende havde foretaget.

”Det var godt at se nogen, der rent faktisk undersøgte forholdene først, og bagefter testede deres ideer. Der bliver brugt rigtig mange penge på ideer og mavefornemmelser, og alt for lidt på simple test, som kan afsløre meget – det kunne vi jo se her. De kan godt være stolte.”

En virkelighed til forskel

Steffen Albrechtsen var en del af den gruppe, der arbejdede med at få mere gang i salget af ZOO’s årskort, og for ham er det afgørende at komme ud:

”Det gør en kæmpe forskel, at det er en virkelig opgave for en virkelig kunde.”

Samarbejder med kunder som ZOO er vigtige for de studerende på KEA, fordi det understreger og synliggør sammenhængen mellem teori og praksis, forklarer underviser Tifli Lerche:

”De studerende får mulighed for at spejle og afprøve deres læring i den virkelige verden, og ikke mindst få kundens umiddelbare feedback på deres løsninger. Og som underviser og tilrettelægger kan jeg gennem samarbejder som dette aflæse erhvervslivets behov her og nu, og dermed være med til at definere e-designuddannelsens indhold og form, så der bliver genereret viden, der rent faktisk virker i praksis."