NeighborLink er en app, der samler naboer, opgange og boligblokke. Målet for Luhise Holm er at gøre det nemt og trygt at dele, låne og udveksle ydelser.

Da Luhise Holm var i starten af tyverne oplevede hun et tilbagevendende tema under sine mange flytninger: det var udfordrende at etablere kontakt til naboer, medmindre man var så heldig at møde dem på trappen.

Nemt og uden støj

Neighborlink 3De fleste steder var der en Facebook-gruppe, men den var ofte fyldt med unødvendig information og nogle gange en negativ tone.

”Målet med NeighborLink er at styrke lokalsamfundene og gøre det nemmere at engagere sig i for eksempel sin boligblok. Uden at overvælde brugeren med uendelige muligheder.”

Det er platform, der giver brugerne mulighed for at dele, låne eller bytte fx overskudsmad, værktøj eller tøj samt tilbyde eller efterlyse ydelser som børnepasning og rengøring.

I modsætning til en Facebook-gruppe giver appen brugerne mulighed for at filtrere opslag baseret på deres aktuelle behov.

NeighborLink har en unik funktion i form af kategorivalg. Det betyder, at du ikke behøver scrolle igennem ligegyldige opslag, men kan gå direkte til den kategori, der passer til dit behov.

Trygt og sikkert 

”Derudover leverer vi en sikker, lokal platform, der adskiller sig fra andre apps ved ikke at være drevet af specifikke interesser, produktkategorier eller tjenester,” siger Luhise Holm, som studerer Entreprenørskab & Design på KEA og også er en del af KEAs Startup Hub.

Luhise Holm og Neighborlink var en del af Circular Lab på dette års Roskilde Festival. Roskilde Festival inviterede en række af KEAs iværksættere til at deltage i Circular Lab. I løbet af festivalen testede de studerende deres koncepter sammen med festivalgæsterne for at udvikle og tilpasse løsningerne.Det er Roskilde Festival og Tuborgfondet der står bag Det Cirkulære Laboratorium, der vil give den næste generation af unge iværksættere større indflydelse, skubbe på den grønne udvikling og påvirke danskernes klimaadfærd.