Bliv klogere på bæredygtige materialer og lær at farve tekstil med køkkenaffald som for eksempel løgskaller og avocadosten.

Material Design Lab er igen i år en del af Design X Change, som finder
sted under Danish Design Festival - et stort marked med fokus på
bæredygtighed og design i Design Museum Danmarks have.

Material Design Lab flytter sine aktiviteter ind på museet, hvor KEA-studerende vil demonstrere, hvordan vi får viden om bæredygtighed, materialer og
processer anvendt i produkter.

Du kan opleve og lære, hvordan du kan bruge restmaterialer fra dit køkken til at indfarve tekstiler, da vi denne gang sætter fokus på affald, bæredygtighed, restmaterialer og naturlig indfarvning ved brug af løgskaller, avokadosten og rødkål.

Markedet er åbent i weekenden den 26. og 27. maj fra kl 10.00 ­ 17.00, og
der er gratis adgang for alle.

Både den 26. og 27. maj fra kl.12.00 -13.00 vil det være muligt at deltage i
en mindre workshop, hvor du indfarver dit eget stykke tekstil.
Prisen for at deltage er 100 kr. og inkluderer et stykke silke og opskrift.
Du tilmelder dig via Designmuseets hjemmeside, der er begrænsede pladser.
 
Designmuseum Danmark
Bredgade 68, København K, 1260