Drømmer du om at blive mester i dit eget firma eller få et velbetalt job i en entreprenør-virksomhed, er det nu muligt – også ved siden af jobbet.

Nogle EL- og VVS-installatører bliver selvstændige, mens andre tager velbetalte job i rådgivende ingeniørfirmaer, som tekniske sælgere eller som projektledere og chefer i entreprenørvirksomheder.

Fælles for de to uddannelser er, at de fleste får job med det samme.

”Installationsbranchen har brug for medarbejdere med et højt kompetenceniveau, og ikke mindst mulighed for at tage den fulde autorisation på deltid. På den måde kan medarbejderen kombinere arbejde og uddannelse, og virksomhederne behøver derfor ikke sige farvel til deres dygtige medarbejdere i to år, mens de er på uddannelsesbænken, men kan tilbyde de nye deltidsuddannelser som led i fastholdelse og karriereudvikling af medarbejderne. Vi tror på, at de uddannelser bliver en stor succes,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ-installatørernes organisation.  

De to deltidsuddannelser i installation på EL og VVS-området retter sig mod profiler, der ønsker en opkvalificering sideløbende med deres fuldtidsarbejde. Begge akademiuddannelser er modulopbyggede,  og de kan gennemføres fleksibelt og i en kadence, som passer med den enkeltes muligheder.

”Det er rigtig godt, at virksomheder og ansatte nu får mulighed for at tage en deltidsuddannelse inden for EL-installation og VVS-installation. Der er tale om to kernekompetencer, som er vigtige for bygge og anlægssektoren i hovedstaden. Vi ved allerede nu, at vi kommer til at mangle installatører, og derfor er det godt med et ekstra uddannelsestilbud, som kan benyttes samtidig med, at man passer sit arbejde,” siger Sophie Hæstorp Andersen regionsrådsformand og desuden formand for forretningsudvalget i Region Hovedstaden.  

De to deltidsuddannelser er en del af den nationale VEU-satsning.

”Det er et vigtigt skridt i vejen mod det dobbelte uddannelsesløft, og det giver svendende mulighed for at læse videre, mens de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og det vil give nogle dygtige håndværkere,” siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund.

Det er Københavns Erhvervsakademi, der har været tovholder i udarbejdelsen:

”Det er fantastisk glædeligt, at vi nu får to deltidstilbud på installatørområdet, hvor der er eksplosiv vækst og efterspørgsel på kompetencer - særligt inden for det tekniske område. Udviklingen af uddannelserne er sket i tæt samarbejde med branchens interessenter, og vi glæder sig til at starte op i efteråret,” siger Jette Mølholm, Programchef på KEA Teknik.

KEA udbyder de to uddannelser fra efteråret 2016. Der er tale om en modulopbygget videregående uddannelse, som typisk vil tage 3 år.

Et AU-modul med 10 undervisningsdage og betalt frokost og bøger/materialer koster:

10 ECTS: 9.700 kr.

Et teknisk AU-modul med 5 undervisningsdage og betalt frokost og bøger/materialer koster:

5 ECTS: 7.250 kr.