Digitaliseringen af undervisning koster milliarder – og måske også vores børns læring. Effekten af årtiers digitalisering har stadig ikke vist sig. Tværtimod.
It-forelskelsen i det moderne samfund er til at tage at føle på, men måske skal vi holde igen med Amors pile, når det kommer til undervisning.
Jesper Balslev, ph.d.-stipendiat og lektor på KEA, udkommer 6. marts med ’Kritik af den digitale fornuft - i uddannelse’, som peger på, at der ikke findes dokumentation for, at de massive investeringer i digitale undervisningsmidler rent faktisk har medført nogen målbar læringseffekt, og at vi har misforstået, hvad det vil sige at udstyre børn og unge med “digitale kompetencer”.
I forbindelse med hans ph.d.-projekt har Jesper Balslev gennemgået den politiske tænkning siden midten af 1980’erne og fundet, at der siden dengang er blevet talt og skrevet vedvarende om det store potentiale i digitalisering på uddannelsesområdet, men der fremlægges ingen troværdig dokumentation for, at dette potentiale er blevet realiseret.
Effekten udebliver
De politiske argumenter for digitalisering er der mange af, men de resultatunderbyggede knap så mange. Tværtimod har man decideret lukket ørerne for de data, der viser problemer. Eksempelvis en OECD-rapport fra 2015, ’Students, Computers, Learning. Making the Connection’, baseret på Pisa-data, der konkluderer, at de lande, der har investeret mest i it, herunder Danmark, ikke kan vise mærkbare effekter på elevernes præstationer. Og børn fra ressourcesvage hjem klarer sig endda dårligere, når de får en computer i hånden.
Jesper Balslev har en fortid som digital iværksætter og frontrunner, ligesom han underviser i digital kommunikation på KEA.
Går du ikke imod dig selv og dit eget arbejde?
”Nej, jeg synes faktisk det forholder sig omvendt. På KEA er der en masse viden, kompetencer og kundskaber, som den digitale fornuft i virkeligheden gerne vil overflødiggøre - der skal blot peges på de digitale ressourcer, og så er den potte ude. Men hvis man har undervist længe nok, ved man, at adgang til digitale ressourcer kun er en lille del af det pædagogiske arbejde: det handler om at forstå vores studerende, hvor de er, at formidle branchekendskab (der ikke kan googles) og at lave psykologiske kontrakter med de studerende. Endelig handler meget undervisning om at engagere dem, der føler sig fortabt, og stimulere de dygtigste yderligere, på en måde som der ikke findes empiri for at computere kan gøre alene,” siger Jesper Baslev.
Han hører mange sige, at vi bare skal vente på, at Silicon Valley er færdige med deres algoritmiske læringsbutler, at vi skal overlade al vidensarbejde til algoritmer og at læring bare er et mindsetproblem: hvis man ændrer sin attitude, så kan man nøjes med Youtubevideoer, Skype og en webshop.
”Men at lære at blive en dygtig programmør, brugerflade-designer eller entreprenør kræver meget mere end bare adgang til teknologi. Det kræver den viden, som er særlig for vores institution og vores undervisere,” siger Jesper Balslev.
I bogen forsøger han også at opstille et mere velovervejet alternativ til den nærmest paniske digitaliseringsiver, der synes at være blevet en permanent samfundstilstand. Ligesom den behandler faglighed, undervisning og underviserens rolle i vores nye digitale miljø.
Udover arbejdet med sin ph.d. afhandling er Jesper Balslev også medlem af undervisningsministeriets arbejdsgruppe ’Digital Læring’, og visiting scholar på Institut de Recherche et d'Innovation i Paris indtil den 1. April.
’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’ udkommer 6.marts 2018
