Rasmus Hecter har vundet et legat på 25.000 kr. fra Fonden for Entreprenørskab, så han kan få sine Tinyplux – små lydmaskiner – ud i verden, hvor de gør livet lettere for kreative musikere.

Der findes allerede plugins til musikere, der gerne selv vil indspille. Det, der gør Rasmus Hecters Tiny Plux anderledes, er, at de er super simple at bruge, billigere og ikke mindst det faktum, at de kun løser én specifik opgave i stedet for en vifte. Det betyder, at de ikke trækker ret meget computerkraft.

Du kan nøjes med at købe dem, du rent faktisk skal bruge og lave en slags plugin-tapas, som fylder minimalt.

IMG 0596”For kreative sjæle er det ofte sådan, at hvis det bliver for teknisk, eller der er for mange knapper, så dræber det, det de gerne vil opnå i stedet for at hjælpe. For mig handler det om at udvikle produkter, der kan optimere processen med at skabe musik, og ud fra et dogme om, at alle skal kunne bruge mine plugins,” siger Rasmus Hecter, som selv har et lydstudie og snart er færdig som datamatiker på KEA.

Det betyder blandt andet at brugerfladen skal være simpel, og at der ikke skal være nogle tekniske termer, men derimod helt almindelige ord.

På nuværende tidspunkt har Rasmus Hecter syv Tiny Plux, der er klar til at blive sat i produktion. De er hver især en slags ’one trick pony’, som man bruger inde i sit optageprogram, til at lave effekter eller som instrumenter.

Et af dem hedder The hook og kan generere hook lines, hvis man som musiker er gået i stå i skriveprocessen eller bare trænger til inspiration

Tiny Plux er både til professionelle og amatører og kommer til at koste cirka 10 dollars per plugin, men Rasmus Hecter mangler stadig lidt flere markedsundersøgelser, før prisen bliver fastlagt

”Webshoppen er næsten færdig, men der er stadig meget arbejde endnu ikke mindst markedsføring og økonomi. Så jeg vil gerne finde nogle samarbejdspartnere fx studerende fra Multimediedesign, der kan hjælpe med den visuelle identitet,” siger Rasmus Hecter.

Opfordringen er hermed givet videre.

De syv første Tinyplux er:

  1. The Slapper – En slap delay med mulighed for at gøre lyden mere vintage/distortet. Detaljer: 3 drejeknapper(Slap it, Vintage, Mix). ”Slap it” bestemmer, hvor lang tid ekkoet skal være fra 50msec til 200msec. ”Vintage” er en mild distortion blandet med en equaliser, der skærer dybe og høje frekvenser væk. ”Mix” bestemmer, hvor meget af det proceserede signal, der skal blandes med det originale signal.
  2. The Mouth – En maskine der kan fjerne små mislyde så som smaskelyde, der opstår, når man taler eller synger ind i en mikrofon. Detaljer: 3 trykknapper (Analyse, Listen, Remove) og 1 drejeknap (Amount). ”Analyse” analyserer den markerede lyd og fjerner midlertidigt smaskelydene. ”Listen” afspiller den lyd, der er blevet analyseret og proceseret. ”Remove” konfirmerer ændringen af den lydfil, der er analyseret og ændrer den endeligt. ”Amount” bestemmer, hvor meget af den analyserede del, der endeligt skal fjernes fra den originale lydfil.
  3. The Forrest – En rumklangsmaskine der efterligner rummet i forskellige skove ved hjælp af Impulse/response målinger. Detaljer: 2 drejeknapper (Forrest size, Mix) og 4 tryknapper (Beech, Oak, Birch and Pine). ”Forrest size” bestemmer størrelsen på skoven, og ”Mix” bestemmer, hvor meget af det proceserede signal, der skal blandes med det originale signal. ”Beech”,”Oak”,”Birch” og ”Pine” bestemmer, hvilken slags skov man er i.
  4. The Crapper – En simpel distortionmaskine til bl.a. at overstyre vokaler.
    Detaljer: 2 drejeknapper (Drive og Crap).”Drive” skal overstyre signalet. ”Crap” skal være en fuzz (En voldsom form for distortion).
  5. The Oldifier – En maskine der giver lydfiler en gammel vibe alla en gammel bibob plade.
    Detaljer: 1 drejeknapper (oldify) og 2 tryknapper (jazz og motown). ”Oldify” skruer op og ned for effekten lige som en mix knap. ”jazz” gør lyden mere comprimeret, distortet og fjerne frekvenser i bunden til 200 hz og toppen fra 5 khz. ”Motown” gør lyden lidt mere comprimeret og distortet en jazzknappen og booster 200 hz i bunden og fjerne fra 7 kilo hz i toppen.
  6. The Surfer – er en effect der får din guitar til at lyde som dick dales.
    Detaljer: 2 drejeknapper (Surf og Spank it). ”Surf” giver lyden den rigitge slap delay og rumklang. ”Spank it” er en kompressor med en hurtig attack og fiksed thresshold, så det man skruer op for er indput in i kompressoren.
  7. The Hook – En maskine/instrument der kan hjælpe sangskrivere med at blive inspireret til at komme på en god Hook-line/melodi. Detaljer: 1 trykknap (Melody) og 2 dropdown menuer (Mood, Key). ”Melody” generer en random melodi ud fra det valgte ”Mood” og ”Key” på 8 toner med random længde og random pauser imellem. ”Mood” bestemmer, hvilket humør melodien skal være i – Happy, Sad og Wired. ”Key” bestemmer, hvilken toneart man vil have sangen i.