Search Inside Yourself er udviklet af Google og baseret på den nyeste neurovidenskab - nu er der mulighed for at tage det på KEA.

Google er en af verdens mest eftertragtede arbejdspladser. Dygtige, kompetente mennesker står i kø for at få arbejde der. Men, det er ikke kun intelligens og faglighed, der prioriteres hos Google.

Organisationen har for længst fundet ud af, at for at skabe gode resultater skal IQ kombineres med EQ – Emotionel Intelligens. Google skabte derfor Search Inside Yourself-programmet med det formål at træne ledere og medarbejdere.

Navnet startede som en joke. Nogen havde sagt, at ”man kan ikke finde alle svarene på nettet – nogle gange er man nødt til at Search inside yourself”.

Men kurset er ikke en joke - det har i mange år har været det mest populære kursusprogram i Google.

I 2007 samlede den garvede Google-ingeniør Chade-Meng Tan et hold førende eksperter i mindfulness, neurovidenskab og følelsesmæssig intelligens for at tilskynde Googles ingeniører til ikke bare at kode og udvikle programmer, men også at kigge indad for at udvikle følelsesmæssig intelligens og bevidsthed.

Og det er stadig det mest populære interne program hos Google.

Selvom programmet indeholder blandt andet Mindfulness, så er det ikke 'fluffy stuff'.

Programmet er nemlig baseret på neurovidenskab i mindfulness og følelsesmæssig intelligens - dokumenteret forskning, som omfatter betydningen af ​​selvbevidsthed, optimisme og resiliens samt fordelene ved at mestre empati og medfølelse.

Træningen sætter fokus på engagement, autentisk lederskab og medfødt kreativitet. Med disse færdigheder kan vi skabe større effektivitet, succes, velvære, fred og lykke til os selv, vores organisationer og en verden, som bliver stadig mere tempofyldt og kompleks.

For et par år siden besluttede Google at tilbyde kurset eksternt, og nu har du chancen for at tage det her i Denmark på KEA. Kun 100 personer på verdensplan – herunder Joakim Eriksson - er certificerede trænere.

”Jeg tror, de valgte mig, fordi jeg netop arbejder i krydsfeltet mellem strategiimplementering, forandringsledelse og personlig udvikling,” siger Joakim Eriksson.”Som leder og konsulent har jeg oplevet mange organisationer indefra, og kan gang på gang konstatere, hvor meget personlige egenskaber såsom fokus, selverkendelse, empati og samarbejdsevner betyder, for at teams og organisationer kan fungere. Search Inside Yourself tilbyder en meget praktisk tilgang til at træne netop disse ting,” siger Joakim Eriksson, Certified Teacher – Search Inside Yourself.

Search Inside Yourself giver dig disse færdigheder:

  • Forbedrede kommunikations- og samarbejdsfærdigheder
  • Udvikler fremragende lederskab
  • Øger kreativitet og innovation
  • Reducerer stress og en oplevelse af større samlet velvære