KEA har et særligt fokus på at få bæredygtighed tænkt ind i både drift og undervisning. Hvordan dette arbejde ser ud, kan man nu læse om i en rapport til FN.

I rapporten beskriver undervisere og medarbejdere, hvordan de arbejder med at få gjort bæredygtighed til en naturlig del af driften og undervisningen på KEA. Arbejdet med bæredygtighed på KEA adresserer alt lige fra energioptimering til borgerrettigheder og udvælgelse af råmaterialer. Det afspejler sig i rapporten og i de historier fra den, der kan læses nedenfor.

Marketingstuderende gennemskuede bæredygtige sko

Som led i et forløb om markedsføring af bæredygtige produkter fik studerende fra designteknologuddannelsen en hands on-forståelse af, hvordan produkter, der markedsføres som bæredygtige måske ikke er så bæredygtige alligevel. Underviser Helle Haurum og de studerende undersøgte sko-brandet VEJA, der markedsfører sig på en fortælling om bæredygtige sneakers.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt, at studerende, der beskæftiger sig med kommunikation og marketing også tilegner sig viden om fremstillingsprocesser og materialevalg? Mette Marko fra Material Design Lab forklarer:

“Du kan faktisk ikke lave en kampagne om et produkt uden at forstå de materialer, det er fremstillet af. Hvis du skal markedsføre et bæredygtigt produkt, skal du vide, hvilke materialer produktet – i dette tilfælde sko – består af, og hvordan det er sat sammen.”

Markedet for bæredygtige produkter vokser, og samtidig stiger forbrugernes opmærksomhed på de værdikæder, der fører fra de allerførste materialevalg til det endelige produkt. Virksomheder skal derfor være varsomme med at komme til at oversælge deres storytelling om bæredygtighed. Mette Marko uddyber:

“Lige nu vokser markedet for bæredygtige produkter, og mange forbrugere vil have indblik i hele værdikæden, fra udvælgelsen af råmaterialer til fremstillingen af det endelige produkt. Derfor satte vi de studerende til at undersøge skoene ved simpelthen at skære dem op og sammenligne materialerne med materialerne fra mere konventionelt fremstillede sko. På den måde undersøgte vi, om VEJA sneakers rent faktisk var mere bæredygtige end andre sko på markedet. Et produkt er mere bæredygtigt jo færre materialer, der bliver brugt i fremstillingen af det, så hvorfor bruger de for eksempel 17 forskellige lag i deres sko? Og hvorfor skal der være lim i hvert lag? Kunne man gøre andet eller have færre lag? Forbrugerne vil vide, hvad deres produkter er lavet af, så svarene på de spørgsmål er vigtige for studerende, der skal arbejde professionelt med markedsføring af bæredygtige produkter.”

Øvelsen med at skille skoenes materialelag ad var en øjenåbner for de studerende, fortæller Helle Haurum:

“Det var en øjenåbner for de studerende at splitte VEJA sneakers og andre, mere konventionelle sneakers ad og ved selvsyn konstatere, hvor mange forskellige materialer, der egentlig er i sneakers – også de mere bæredygtige slags. Det var lærerigt for dem at erfare, at virksomheder, der brander sig på bæredygtighed måske nok er mere bæredygtige end deres mere konventionelle konkurrenter, men at der stadig er et stykke vej, inden VEJA sneakers er helt bæredygtige. Når VEJA brander sig som et bæredygtigt brand, kan man argumentere for, at VEJA afgiver et løfte til forbrugerne der – indtil videre – kun indfries delvist. Og VEJA er langt fra det eneste brand, der bevæger sig i en gråzone, hvor bæredygtighed gradbøjes. For HVOR bæredygtigt skal brandet være, før det med rette kan afgive løftet? VEJA arbejder målrettet på at kunne indfri løftet, og det honorerer forbrugerne ved at købe produktet.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Energioptimering og affaldshåndtering med sensorer på campus

Også på området for drift og bygningshåndtering sker der bæredygtige indsatser. Driftsudvikler Per Nielsen fortæller:

“På energiområdet har vi gjort rigtigt meget, for eksempel på den del af campus, der er på Prinsesse Charlottes Gade, som er nogle gamle bygninger, har vi foretaget en stor energirenovering. Alle termostater er blevet udskiftet, og som noget nyt er et centralt styringssystem af bygningernes energiforbrug blevet installeret.”

I et klima som det danske, hvor der er stor forskel på årstiderne, er det vigtigt at kunne regulere energiforbruget løbende. Det overblik, som dette kræver, har styringssystemet givet KEAs maskinmester:

“Nu kan vores maskinmester holde øje med temperaturen i de forskellige afdelinger og lokaler og kontrollere, at det hverken er for varmt eller for koldt, og også lave såkaldt natsænkning, så man ikke har samme temperatur om natten og dagen. Vi har også fået udskiftet de gamle glødelamper med LED-belysning, som bruger mindre strøm. Fra 2018 til 2019 har vi på den baggrund opnået en besparelse på 16 procent af vores samlede el- og vandforbrug,” fortæller Per Nielsen.

På affaldsområdet er der også sket forbedringer på trods af, at håndteringen af affald kan være en svær nød at knække, når man drifter bygninger med mange skiftende brugere. Therese Sivebæk, administrativ koordinator, uddyber:

“Hjemme hos en selv er det oftest nemt nok at affaldshåndtere, for du er der altid, og det er det samme sted, du lægger tingene. På KEA er der mange forskellige mennesker, der har deres gang i bygningerne. De er her i forskellige tidsrum, og nogen bevæger sig mere rundt imellem bygningerne end andre. Og de bruger rummene forskelligt og kan have forskellige typer af affald med, som vi ikke altid kan forudse, hvad er. I en stor del af KEAs bygninger foretager man allerede en meget detaljeret affaldshåndtering, for eksempel i Makerlab. Men i fællesarealerne er det ikke kun et spørgsmål om, hvilke typer affald, der hører til hvor, det er også et spørgsmål om kommunikation – for alle skal kunne aflæse og forstå det.”

Et område, hvor man hurtigt har kunnet se forbedringer, er ved selve afhentningen af affald. Per Nielsen fortæller:  

“Vi har fået sat sensorer i vores affaldssystemer og containere. Tidligere havde vi tømninger hver uge, og det var ikke altid containerne var fyldte. De var måske halvtomme, men blev alligevel afhentet og tømt. Nu registrerer sensorerne, når containerne er fyldte, og på den måde sparer vi en masse transport, hvilket er godt for miljøet. Den største besparelse, på lidt over 50 procent, har vi opnået på Prinsesse Charlottes Gade.”

Et medlemskab der forpligter – nu og i fremtiden  

Medlemskabet af UN Global Compact har siden 2015 betydet, at KEA nu er forpligtet til at skrive en rapport hvert andet år, hvor man dokumenterer arbejdet med bæredygtighed. Det styrker både fremdriften med arbejdet og hjælper med at dele vigtig viden med nuværende og potentielle samarbejdspartnere.   

I rapporten kan man se mange flere eksempler på bæredygtighedsinitiativer fra KEAs programområder. Man kan også læse om bæredygtighedsprojekter fra forsknings- og innovationsaktiviteter og driftsområdet. De ti principper, medlemskabet af UN Global Compact bygger på, kan læses her.

FAKTA:

KEA har indleveret den tredje rapport om arbejdet med bæredygtighed til UN Global Compact, hvor organisationens arbejde med bæredygtighed bliver kortlagt og beskrevet. UN Global Compact er verdens største corporate sustainability initiativ med over 13.000 medlemsvirksomheder fra hele verden, deriblandt 630 akademiske organisationer – og KEA som det eneste erhvervsakademi.