En række nye initiativer har ikke bare øget antallet af timer de studerende bruger på studiet, det har også givet de studerende større overblik og afklaring i forhold til krav og forventninger på de enkelte fag.
På kun et år er den tid de studerende bruger på deres studie steget fra 33 til 38 timer om ugen, viser en ny opgørelse fra Uddannelsesministeriet.
At øge antallet af studieaktive timer har været et klart defineret mål for KEA. Årsagen til, at det er lykkes, skyldes en række forskellige tiltag, som har øget studieintensiteten og dermed de studerendes tidsmæssige investering i uddannelsen.
Ved for eksempel at allokere tid til forberedelse i skemaet mellem to blokke af undervisningslektioner er studieintensiteten steget med 10 timer på multimediedesigneruddannelsen.
På optometriuddannelsen har underviserne meget præcist beskrevet, hvordan og hvor meget tid de studerende skal bruge på deres forberedelse. Dette har medvirket til, at studieintensiteten er steget med fire timer.
Det at have en dialog studerende og undervisere imellem om studieintensitet og studieaktiviteter betyder, at studerende bliver mere bevidste om deres tidsforbrug og de aktiviteter, som de måske i første omgang ikke antager er studierelevante, men som i virkeligheden er det.
Og endelig har arbejdet med studieintensitet også været en øjenåbner for undervisere ift. deres rolle som medfacilitator på de studerendes forberedelsestid for eksempel i forhold til at give råd og vejledning om, hvordan tiden struktureres og etablering af studiegrupper/læsegrupper.
Råd og vejledning er vigtig, da KEA har en forholdsvis stor andel af studerende fra uddannelsesfremmede hjem, som ikke nødvendigvis kan søge vejledning og støtte i baglandet. Men det er vigtigt for alle studerende at være solidt indført i rammene for fagene/modulerne. Det skaber tryghed, gennemsigtighed og måske også mindre stress.
En anden vigtig ting er et digitalt fag- og modulkatalog, som er blevet udarbejdet på KEA - det første af sin art i Erhvervsakademisektoren. Det giver de studerende et overblik over indhold og læringsmål, undervisningsform, prøveform og den forventede studieintensitet. Altså hvor mange timers undervisning og hvor mange timers forberedelse, de studerende skal lægge i et enkelt fag eller modul.
Tidligere skulle studerende grave disse informationer frem i studieordningen, som er et stort og ofte uoverskueligt dokument.
Fag- og modulkataloget gør det derimod nemt og hurtigt:
På produktionsteknologuddannelserne, hvor Una Halvgrímsdóttir Gaasedal er studerende, bruger underviserne aktivt fagbeskrivelsen i kataloget til introduktionen og rammesætningen af faget.
”Det er godt beskrevet, hvilke forventninger, der er til de forskellige moduler, og man kan se, hvor meget det forventes, at vi selv læser op, og hvor meget tid det i det hele taget forventes, at vi bruger på studiet,” siger Una Halvgrímsdóttir Gaasedal. Det er desuden et værdifuldt redskab op til eksamen, fordi det giver et hurtigt overblik over eksamensform, afleveringsmetode og lignende, fortæller hun.
