En analyse udarbejdet af tænketanken DEA viser, at internationale studerende der læser en hel uddannelse i Danmark er en god forretning for Danmark. 20 procent af KEAs studerende er internationale full degree.

Internationale full degree studerende, altså dem der tager en hel uddannelse i Danmark og ikke ’bare’ er på udveksling, bidrager positivt til den til den danske statskasse. Det er altså en god forretning for Danmark, når unge fra andre lande vælger at læse her.

Det er især de korte videregående uddannelser og de lange videregående uddannelser som bidrager til den offentlige kasse. Og det vækker naturligvis glæde her på KEA:

”KEA har stor fokus på tiltrækning af dygtige internationale studerende til vores internationale programmer. Dette ikke kun ud fra en overbevisning om, at internationale studerende bidrager positivt til uddannelsernes kvalitet, men også fordi talentfulde internationale studerende kan være en del af løsningen på Danmarks fremtidige udfordringer med en faldende arbejdsstyrke,” siger Eva Valcke, chef for Global på KEA.

De mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser bidrager negativt til den offentlige sektor. Undersøgelsen påpeger dog, at det gælder de uddannelser, der uddanner til det offentlige - i modsætning til KEA., som privat uddanner til det private erhvervsliv.

”Alt i alt er de internationale studerende en gevinst for arbejdsmarkedet og dermed en mulig løsning på det fald i arbejdsstyrken, som Danmark står over for om nogle år. Samtidig er de ikke en udgift for den offentlige sektor. Faktisk kan de være med til at sænke skatterne på fx indkomst for danskere og dermed øge arbejdsudbuddet yderligere,” lyder konklusionen på analysen fra DEA. 

KEA har siden 2009 oplevet et boom i antallet af internationale ansøgere til vores internationale programmer, såvel på akademi- som på PBA-niveau.

”Vi har haft et stadigt stigend fokus på en professionalisering af vores internationale programmer og det internationale studiemiljø, ikke mindst for at sikre en fastholdelse af de studerende også efter de er færdige med deres uddannelse,” siger Eva Valcke.

”Undersøgelsen motiverer til at gøre en endnu større indsats i forhold til jobmuligheder i Danmark for de internationale studerende - i samarbejde med det store virksomhedsnetværk, som KEA i forvejen har.”

20 procent af de studerende på KEA er internationale og læser en full degree.

Se hele analysen her