Smykke-studerende skal pitche deres intelligente øresmykker på Design Matters foran topchefer fra blandt andet Amazon og Netflix.

Med Talent Matters sætter konferencen Design Matters fokus på nye talenter. Her kan unge designere møde og lære af nogle af de bedste designere i verden – ikke mindst på den digitale front.

Man kan blandt andet høre Masuma Henry, som er Design Director hos Amazon, Alex Bronkie, som er Design Director hos Netflix og Tobias Ahlin, som er Experience Design Director og styrer designet i Minecraft-spillet.

Det er anden gang, Design Matters samler unge designere fra hele verden til en dag med foredrag, diskussioner og samtaler. Udover cheferne for nogle af de største virksomheder, kan man også møde og opleve startups og uafhængige designere. De kommer til at tale om deres egen designpraksis, udfordringer, forsøg, fiaskoer og succeser. Og ikke mindst eksempler på det.

Skærmbillede 2018 09 06 kl. 11.56.29Udvalgte talenter er blevet inviteret til at pitche deres design herunder Auris, som består af fire KEA-studerende fra Smykker, Teknologi og Business, der præsenterer deres design, IMPERIUM. Disse intelligente øresmykker fungerer som ørepropper, der gør det muligt at slappe af, fokusere og være til stede. Baggrundsstøjen falder væk, og du kan styre din hørelse, ikke mindst hvad du ikke vil høre, så du kan fokusere på det, der er vigtigt for dig.

Imperium har også indbygget Bluetooth, der forbinder dig med din telefon, laptop og TV samt indbyggede mikrofoner og højttalere, så du kan kommunikere og lytte fokuseret uden forstyrrelser.

Auris består af Anna Wind, Astrid Ann Landt, Amalie Damgaard og Madeleine Le Kruse.

 Skærmbillede 2018 09 06 kl. 15.19.06