Et armbånd som kan nedkøle og varme kroppen, en smuk halskæde med indbygget faldalarm til ældre og ur som skaber tryghed og struktur på børns hverdag. Studerende fra Smykker, Teknologi og Business er gået sammen med studerende på PTI og har skabt digitale smykker, der forener wearables og smukt design.

Kan smykker være andet og mere end blot smukke og personlige? Og kan man designe wearbles, som man – eller rettere kvinder – gider gå med? Ja, det kan de studerende på KEA.

Wearables er en milliard industri, men de er ofte også klodsede og designet til mænd. 

Smarte ure og fitness trackere dominerer i øjeblikket markedet for wearables, men de har en kort levetid, hvilket resulterer i enorme mængder affald. KEA studerende har en bæredygtig tilgang. Og ved at gøre smykkerne meningsfulde både i forhold til æstetik og funktion, kan de holde brugernes interesse i længere tid, og derfor tilbyde en mere bæredygtig løsning.

De studerende på Smykker, Teknologi og Business på KEA har designet en rækker smykker, som du aldrig ville gætte også er et stykke teknologi. Og som rent faktisk gør en forskel i folks liv.

Skærmbillede 2019 05 31 kl. 14.15.08Blandt andet et armbånd som både kan køle og varme. Princippet efterligner det her med at stikke håndleddene ind under den kolde hane, hvorved blodet nedkøles. Men det er ikke altid, man er i nærheden af en vandhane, eller det er passende at gøre. Armbåndet var oprindeligt tænkt til kvinder i overgangsalderen, som kan være voldsomt generede af hedeture, men det stod hurtigt klart, at målgruppen er langt større fx også løberen eller den danseglade festabe. Er man en frossenpind, kan armbåndet varme kroppen op. Jeg har selv prøvet det, og det er yderst effektivt!

Armbåndet har en indbygget sensor, som registrerer temperatur og fugtighed og derfor automatisk kan aktivere funktionen fx om natten, hvor man sover. Der er også indbygget SD kort, som kan registrere data, hvis man har behov for det.

Et armbånd til de 65 millioner mennesker, der lider af epilepsi, og som giver besked om personens geografiske placering og vitale tal, når personen får et anfald og falder om. Sådanne alarmer findes i forvejen, men i meget 'medicinske' eller gadget-agtige udformninger. Det her ligner et (unisex) armbånd. 

Skærmbillede 2019 05 31 kl. 14.19.47Et smukt vedhæng, som i virkeligheden er en faldalarm til ældre - de mange ældre, som finder gængse faldalarmer stigmatiserende, men omvendt er invaliderende angst for at falde. Vedhænget er sådan et smykke, man som datter eller barnebarn rent faktisk har lyst til at give. Og som ovenikøbet yder tryghed for alle parter og giver den ældre mulighed for et aktivt og selvstændigt liv. Der er indbygget fald-sensor, som automatisk sender besked samt en alarm-knap, den ældre kan trykke på.

Et 'ur' til børn, som ikke er et ur, men en simpel kalender, hvor de kan se dagens program i form af ikoner - fx en fodbold, hvis de skal til fodbold. Eller en ældre dame, hvis det er mormor, der henter. Kort sagt struktur på barnets dagligdag. 

Skærmbillede 2019 05 31 kl. 12.03.05Rigtig mange børn finder tryghed i at vide, hvad de skal, men skal omvendt ikke rende rundt med et Apple-ur eller en timemanager. Forældrene fylder kalenderinformationerne ind i uret via en app - det er derfor ikke på nettet og har ikke en skærm. De trykker på 'urskiven', og så dukker der et lysende ikon op. 

Der er også en gps-tracker i uret, som man kan slå til, hvis man har behov for at vide, hvor banet er. Og der kan skrives tekst til de børn, der kan læse. Man kan derfor undgå mobiltelefoner.

Uret er i gummi og med forskellige accesories, så det kan personaliseres. 

De studerendes arbejde er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan opstå, når man kombinerer forskellige fagligheder og bevæger sig uden for rammen af, hvordan vi er vant til, at bestemte ting skal se ud eller opføre sig. 

Og ikke mindst er det eksempler på design, som opfylder et behov udover det æstetiske.

KEA er den eneste danske uddannelsesinstitution, der har et fag i digitale smykker. Men flere udenlandske universiteter fx MIT har også fokus på digitale smykker.

Udstilling og spændende talks

Du kan opleve de studerendes designs på nært hold 4.juni til KEAs årlige smykkevent. 

Det bliver en aften, hvor du kan blive klogere på den nyeste udvikling i smykkeindustrien og de studerendes tre fokusområder design, teknologi og business.  Vanessa Julia Carpenter kommer og fortæller om ’Designing for Meaningfulness in Future Smart Products’ - hvordan det vi skaber kan påvirke folks selvfølelse, selvudvikling og forhold til andre. Hun arbejder hos IdemoLab, i FORCE Technology.  Adorn Insight, der spænder over perleeksperter, designere og trendspottere, fortæller hvordan smykkebranchen kan udnytte sit potentiale blandt andet i form af Q & A trendprognose med fokus på innovation i smykkemarkedet.

Det er gratis, og du kan tilmelde dig her https://kea.safeticket.dk/jewelleryoftomorrow2019

Programmet 4.juni

17:00 Open doors

17:30 Welcome! From Event coordinators Rikke Sander & Lise Skovgaard

18:15 Vanessa Julia Carpenter

Presents her recent PhD work in Designing for Meaningfulness in Future Smart Products, a look into how what we are creating can go beyond simply convenience and impact people’s sense of self, self-development and relations with others.

18:40 Adorn Insight

The driven team of people that range from gem experts, designers and trendspotters who are passionate about the jewellery industry, will showcase a Q&A trend forecast with a focus on innovation in the jewellery field. Furthermore we are excited to present Aktiv Guld’s Virtual Reality jewellery program, 3D installations with our very own live 3D drawing & printing area, alongside our innovative jewellery collaborations and projects.

20:00 Good Night

KEA Guldbergsgade 29N, 2200 København N