Ministeren overvejer et forbud mod at bruge agenter på de videregående uddannelser. Det undrer Niels Egelund, formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier. Det er nemlig ikke agenter, men gode samarbejdspartnere der løser en vigtig opgave.
Debatindlæg af Niels Egelund, formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.
Det var noget af en overraskelse for os på erhvervsakademierne, da ministeren i slutningen af april i flere medier krævede et forbud mod brugen af de såkaldte agenter. Behovet for en sådan udmelding opstod, da en ny opgørelse viste, at de videregående uddannelser over tre år har brugt 23 millioner kroner på agenter. Pengene har de fået for at få udenlandske studerende til Danmark. Det lyder til at være en guldgrube for agenterne.
Historien er også for god til at være sand. For det er ikke suspekte og grådige agenter, der scorer kassen på at sende busser med unge mennesker mod Danmark. Det er ikke så hemmeligt og indbringende, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen antyder.
Ministeriet har skrevet regler for samarbejdet
Vi kalder dem samarbejdspartnere, og ministeren er selvfølgelig vidende om, at der er skrappe regler for, hvad de kan og må. Reglerne er nemlig udarbejdet i samarbejde med hendes eget ministerium.
Vores samarbejdspartnere – selv om det lyder mere dramatisk at kalde dem agenter - hjælper med en helt central opgave for de videregående uddannelser.
I mange år har politikere, erhvervsliv og uddannelsesverdenen talt om, at Danmark skal være med helt fremme, når det gælder uddannelser. Igen og igen har det lydt, at vi skal have uddannelser i verdensklasse.
En del af den indsats har været at skabe internationale studiemiljøer med et globalt udsyn. Her kan danske studerende søge til udlandet, og vi kan tage imod nysgerrige og engagerede unge mennesker fra andre lande. Det er her, at samarbejdspartnerne kommer ind i billedet. De hjælper os på de videregående uddannelser med at få dygtige og motiverede studerende, og det er med til at skabe et attraktivt og internationalt studiemiljø.
Det er ikke en pengemaskine
Samarbejdet er altså reguleret og på ingen måde en pengemaskine, for der er er loft over, hvor mange studerende uddannelserne må optage. Aftalerne kan altså ikke føre til flere udenlandske studerende, men at vi finder de bedst egnede.
Aftalerne er en god og billig løsning, for partnerne har netværket og kendskabet i de lande, de arbejder i. Det er en del billigere end at sende medarbejdere fra Danmark til messer i Polen, Tyskland eller Sverige for at fortælle om mulighederne for at læse på et erhvervsakademi i Sønderborg, Randers eller Køge. Uden samarbejdspartnere må vi bruge vores egne folk til at få dygtige udenlandske studerende til landet.
Med til historien hører også, at aftalerne med partnerne i udlandet er skruet sådan sammen, at der først falder betaling, når de studerende har bestået eksamen eller gennemført et semester.
Flere studerende gennemfører
På erhvervsakademierne brugte vi i 2019 lidt under fire millioner kroner på aftalerne, og beløbet var i 2020 faldet til omkring 2,5 millioner kroner. For de penge får vi studerende, der ved, hvad de går ind til, når de begynder på studiet. Det giver et lavere frafald, og de studerende kommer godt gennem eksamenerne. Det øger også chancerne for, at de udenlandske studerende får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Nu vil ministeren så have et egentlig forbud mod agenterne. Her bliver vi som sektor nødt til at spørge: Hvorfor? Hvad forventer man at opnå med det?
Danske Erhvervsakademier deltager gerne i diskussionen om, hvordan vi fortsat sikrer videregående uddannelser af høj international kvalitet. Derfor håber vi, at ministeren og ordførerne vil tage en dialog i stedet for noget, der mest af alt ligner en bevidstløs automatreaktion.
