Vi er vant til altid at se alting fra menneskets perspektiv, men studerende på Communication Design fik til opgave at kommunikere fra naturens perspektiv. Det kom der nogle meget overraskende produkter ud af.

I virkeligheden har mennesket kun været herre over naturen i et par hundrede år ud af flere hundrede tusinder, men det har været nok til næsten at ødelægge vores klode.

Vi har sat mennesket i centrum og set alting fra vores eget, kortsigtede, perspektiv med store konsekvenser til følge. Så hvad sker der, hvis vi flytter perspektivet fra mennesket, det antropocæne, til dyrenes, havets eller planternes perspektiv, det non-antropocæne?

Det var præcis det benspænd et hold studerende fik: at kommunikere på en helt ny måde fra et helt nyt perspektiv, nemlig naturens.

Screen Shot 2019 06 13 at 15.07.20Én gruppe hang tuscher op i snore i et træ, lagde papir under, og lod vinden bevæge tudserne og dermed skabe sine egne billeder. En anden gruppe lagde isklumper med farvet vand på et stykke papir, og når de smeltede skabte de på egen hånd et værk, mens en tredje gruppe lod havet lave aftegninger på stof.

”Vi skal til at tænke fuldstændig anderledes. Mennesket har været vant til at sætte sig selv højest i hierarkiet, men vi skal alle sammen være her, og vi skal i højere grad til at samarbejde med naturen,” siger underviserne Stine Behrendtzen og Lene Hald.

Klimaforandringer er så stor og ubegribelig en trussel, at vi ikke kan tage det ind som mennesker. Det er for abstrakt og for voldsomt. Så hvordan kan man kommunikere på en måde, som i højere grad siver ind hos folk?

”Man bliver nødt til at tage nogle andre greb i brug og kommunikere på helt nye måder. Meget af klima-kommunikationen er bundet op på katastrofe og dommedag, men selvom det er sandt, så støder det ofte folk væk. Vi bad derfor de studerende om at bruge andre virkemidler herunder håndlavede bøger og klimapodcast og andre kreative udtryk end frygt. Når vi uddanner kommunikatører, så handler det i det hele taget om at lære dem nogle metoder, som trænger igennem og skiller sig ud i en verden, som er fuld af kommunikation.”

En af grupperne løste podcastudfordringen ved at hviske. Hviske-videoer eller ASMR hitter stort på Youtube. Videoerne består af – oftest – kvinder, der hvisker eller på andre måder laver sagte lyde ind i en mikrofon. Hvisken er forbundet med nærhed og tryghed og skaber hos mange mennesker en afslappende fornemmelse.

Og det virker. Der sker noget, når de ting du ellers har hørt til hudløshed, bliver hvisket helt blidt og tæt ind i øret på dig. Det er svært at lade være at lytte. Intenst.

Sandheden om forurening, mikroplast og verdenshavenes tilstand kommer oftest fra folk, der – forståeligt nok - er oprørte. Altså en form for aggression som for mange mennesker betyder, at man lukker af. Den kærlige hvisken derimod afvæbner og skaber en åben lytten. Paraderne ryger ned. Trods de foruroligende beskeder.

Skærmbillede 2019 07 11 kl. 14.39.27En anden gruppe har skabt en form for spil i træ, hvor man vælger et årstal, et objekt og en farve, som alt efter den valgte kombination udløser en af 12 forskellige podcasts, som beskriver hverdagssituationer i fremtiden, hvis vi ikke har ændret vores handlinger.

De studerende har selv lavet papiret til deres bøger og benyttet sig af forskellige analoge trykketeknikker.

Modulet har udgangspunkt i FNs udviklingsmål og understreger betydningen af en kommunikatørs evne til at identificere, artikulere og udvikle løsninger på virkelige problemer.

Stine Behrendtzen og Lene Hald er en del af StoryLab på KEA - et initiativ som arbejder med kollaborativ og tværmediel historiefortælling.