Steven Arp Lorentzens uddannelse til Energiteknolog gør ham i stand til at hjælpe alle de mange virksomheder, som skal efterleve nye lovkrav og optimere deres energiforbrug, hvilket i sidste ende bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Steven Arp Lorentzen bliver først færdig med uddannelsen til Energiteknolog om en uge, men han har allerede fået job. Han søgte tre stillinger, alle tre vendte positivt tilbage, og hos Københavns Kommune, som var drømmejobbet, gik han direkte videre til anden runde og blev tilbudt jobbet som energirådgiver med det samme.
Nye krav om energieffektivisering, klimaregnskab og obligatorisk energisyn gør Energiteknologer og Energimanagere til eftertragtede medarbejdere.
"Der er et presserende behov for bevidsthed og handling. Med vores viden og kompetencer kan vi hjælpe virksomheder med at opfylde de nye energistandarder og opnå betydelige besparelser, både økonomisk og miljømæssigt," siger Steven Arp Lorentzen.
Ny lovgivning stiller højere krav til virksomheder
Men ikke alle er klar over, hvor omfattende de nye regler er, og at de også gælder fx mindre bebyggelser og underleverandører til de store virksomheder, som bliver underlagt nye langt strengere krav til dokumentation.
”Lige om lidt lander der en helt ny lovgivning i Danmark med hårde krav, og mange virksomheder er ikke bevidst om, at det står lige for døren og banker på. De kommer til at mangle folk med de her kompetencer, og jeg tror, de bliver max pressede, når det går op for dem,” siger Steven Arp Lorentzen.
Energimanagement på deltid
Han overvejede kraftigt at forsætte sine studier på KEA og tage top up’en i Energimanagement, men som familiefar og med en stor lyst til at komme ud og bruge sine kompetencer vandt jobbet. Heldigvis har han lavet en aftale om, at han kan tage overbygningen i Energimanagement sideløbende med sit arbejde.
”Det var faktisk mit mål med uddannelsen at lande et job som det her i Kultur- og Fritidsforvaltningen, fordi det er større bygninger og anlæg som fx skoler, hvor jeg kan gøre en stor forskel,” siger Steven Arp Lorentzen:
”Det er fx kæmpe ventilationsanlæg, som er indstillet på default, hvilket betyder, at de kører 24-syv, og det bruger SÅ meget energi. Efter kl.17, når alle er gået hjem, skal anlægget jo ikke køre, og hvis man stiller det rigtigt, er der måske en årlig besparelse på 120.000 og 180.000 kr. at hente. Men én ting er kroner og ører, noget andet er klima - det suger jo varmen og hermed energien ud, hvilket udleder en hulens masse CO2.”
Steven Arp Lorentzen har en baggrund som elektriker, og også derfor ved han, at der er et stort forbedringspotentiale.
”Jeg har været med på mange af de nye byggerier som elektriker, og derfor ved jeg også, hvor man har sparet og måske er gået i den forkerte retning fordi, det var billigere.”
Steven Arp Lorentzen er elektriker, men han kunne også være VVS’er, ventilationstekniker eller have en gymnasial baggrund, og det er noget af det gode ved uddannelsen til energiteknolog, mener han:
”Den favner bredt indenfor energioptimering, og så vælger man, hvad man vil gå i dybden med.”
Forberedelse på fremtiden
Allerede undervejs på studiet har Steven Arp Lorentzen fundet store økonomiske besparelser og ikke mindst løsninger, der skåner klimaet. Fx et centralvarmeanlæg i industrien der skal afkøles, dumper varmt vand på 69-89 grader direkte ud i afløbet, hvilket bidrager til global opvarmning – her har han hjulpet med at finde en bedre løsning.
Hans afsluttende opgave handler om at udnytte overskudsvarmen fra et kommunalt rensningsanlæg, hvor gassen fra slammen bruges til at producere el. Men motoren der driver dette er for lille, hvilket betyder, at ”de brænder den overskydende gas af, som en olympisk fakkel”. Faktisk intet mindre end 90.748 Nm³.
”Det er spild af energi. Her giver det mening at investere i en større motor - eller endnu bedre én mere af samme størrelse, fordi så kører anlægget, selvom der er service, eller den anden er ude af drift, og biogassen kan konverteres til ny el- og varmeenergi.”
Steven Arp Lorentzen analyse viser, at der er et overskudsvarmepotentiale på 1GWh, hvilket svarer til 405.000kr. årligt. Yderligere forbedringstiltag med 60MW industri varmepumpeinstallation kan generere op til 133GWh årligt, hvilket vil opretholde kravet fra EU´s nyeste byspildevandsdirektiv, hvor rensningsanlæg skal være energineutrale inden 2045.
”Det vil ikke kun reducere energispild, men også medføre økonomiske besparelser og miljømæssige fordele ved at reducere CO2-udledningen.”
For Steven Arp Lorentzen og hans medstuderende, som dimitterer lige om lidt, er der masser af opgaver at tage fat på, masser af forskel at gøre og store spørgsmål at tackle:
”I 2030 vil vores elforbrug være 4-5 gange højere, end det er i dag, så måske er det vigtigere at lave el end varme?”
Har du lyst til at gøre en forskel og være med til at finde de gode løsninger, så kan du læse og se mere om uddannelsen til Energiteknolog her: https://kea.dk/uddannelser/erhvervsakademi/energiteknolog
