Har digitaliseringen noget tøj på?

Danmark er det land i verden, som med størst begejstring har adopteret en særlig variant af Silicon Valley-løsninger på uddannelse, en ”konsulent-version” af pædagogik og didaktik, som Jesper Balslev, lektor på KEA kalder det.

Han er forfatter til bogen ’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’, og fredag den 21.februar forsvarer han sin Ph.d.-afhandling ’Evidence of a potential’, som handler om den høje forekomst af evalueringsrapporter, der viser at der ikke findes dokumentation for, at de massive investeringer i digitale undervisningsmidler rent faktisk har medført nogen målbar læringseffekt. Den handler også om, at vi har misforstået, hvad det vil sige at udstyre børn og unge med ”digitale kompetencer”.

”Det er et gennemgående mønster, at digitaliseringsprojekter bliver legitimeret med en fremtid, som er lige rundt om hjørnet. Digitaliseringen præsenterer sig som en omnibusløsning, der tager hånd om alt fra børns læring, til ledernes databehov og studerendes engagement. Og på en måde, som ofte giver politikere og chefer en følelse af handling: 'lad os prøve det af, det giver om ikke andet nogle erfaringer'. Men negative erfaringer glemmes, og vidensgrundlaget er gennemgående meget fattigt – de ved ofte ikke, at der findes noget andet end konsulentversionen af Silicon Valley. De tror, at data er lig med viden, man sender infographics rundt til hinanden og laver mærkelige kortslutninger, som koster en masse penge, og i bedste fald ikke gør nogen forskel og i værste fald har negative konsekvenser for vores børn og unge. Men når du snakker med Silicon Valley-folk selv, er de sjovt nok helt anderledes – de ved, at alt det digitale er tomt og uden effekt, hvis ikke dannelse, faglighed, fantasi og sociale kompetencer er der til at begynde med,” siger Jesper Balslev.

Helt anden tilgang i Frankrig

Han blev på et tidspunkt inviteret på forskningsophold i Paris, blandt andet for at formidle sin afdækning af den politiske tænkning på området de seneste 40 år og ikke mindst de udeblevne effekter. Her oplevede han en helt andet tilgang.

”Man kan tage den kritiske debat, der er i Danmark, og gange den med 1000. Og som resultat af den debat og kritik oplevede jeg en virkelighed, hvor man samtænker faglighed, digitalisering og samarbejde med virksomheder, men på en helt anden måde end i Danmark,” siger Jesper Balslev.

På klassisk fransk maner havde Paris’ borgmester nemlig ikke kun sat en konsulentvirksomhed på opgaven med byens byudviklingsprojekt op til OL i 2024, men derimod inviteret en række franske filosoffer sammen med partnere fra erhvervslivet og udenlandske gæstetalere til at formulere principper for, hvordan investeringerne skal gøres. 

”I Danmark ville vi tænke ’Yes, Smart City, vi skal bare have sensorer op overalt, og så skal vi sidde og lave smarte løsninger på internettet’. Men i det Paris jeg oplevede, sagde de ’Nej, vi skal have en truly smart city’.”

Hvad ligger der i truly?

”At man ikke falder for den nyeste gadget eller teknologi og siger, ’Den er smart, den må vi ha’. De kigger på, hvad de har brug for, før teknologien tænkes ind: der er problemer, de skal have løst, og så udvikler de præcise og lokale løsninger specifikt til det, på en måde hvor det politiske lag, de store virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen. Med andre ord udspringer det ikke af en forgabelse i et generisk produkt eller en strategi om ’mere digitalisering’, men skræddersyede løsninger, hvor identificerbare mennesker bliver holdt ansvarlige for dem.”

De fem største virksomheder i Frankrig herunder teleselskabet Orange, flyproducenten Dassault og Vinci, som er verdens største bygge- og entreprenørvirksomhed, var med i det samarbejde, som Jesper Balslev var vidne til.

”Deres vinkel var, at den eneste måde, de kan overleve på som virksomheder på lang sigt, er, hvis samfundet består af dynamiske og vibrerende miljøer, hvor folk er veluddannede og har opbygget kognitiv kapacitet og kompetencer, som ikke er afhængig af det digitale. Fordi det er den slags mennesker, der laver god business. Men hvis digitaliseringstendensen fortsætter som hidtil, er der en frygt for, at man efterlades med swipere og distraherede unge mennesker. Industrien vil have kritikere, og de vil have nogen, der kan noget konkret, hvilket er i modsætning til meget af den digitalisering, der er populær i dag. Digitalisering optræder ofte som generiske kompetencer – i hvert fald den variant, som Danmark køber ind i.”

Industrien efterspørger 21st century skills - ikke swipere

Jesper Balslev har også oplevet det i forbindelse med udgivelsen af hans bog, og ved de foredrag han giver:

”Jeg har oplevet, at dele af industrien er lykkelig for, at der kommer en kritik, for man har i virkeligheden aldrig efterspurgt 'swipere'. Store dele af det blå Danmark vil have færdigheder og dannelse, fordi det er forudsætningen for alt andet. Derfor tror jeg også, at det, vi ser nu, er et dominerende systems sidste krampetrækninger - kritikken vælter frem mange steder.”

Den franske filosof Bernard Stiegler, der har teknologi og digitalisering som speciale, mener, at vi skal have formuleret nogle helt fundamentale principper for vores omgang og forståelse med det digitale. En i øjenfaldende tese er, at det digitale kan rigtig meget, men at hver gang vi digitaliserer noget, skal vi afdigitalisere noget andet. Det kræver løbende vurdering, og forhindrer os i at brænde sammen som mennesker.

”Det er det, der sker med for meget skærm – en masse menneskelig energi, der ikke bliver cirkuleret længere. Bernard Stieglers princip åbner for, at vi kan bruge det der, hvor det passer, uden at tippe balancen. Digitalisering skal opbygge kundskaber i stedet for at stjæle kundskaber.”

Men det vil de begejstrede jo netop sige, at digitaliseringen gør?

”Bernard Stiegler peger på, at kundskab er 'intrasomatisk' - at du får noget ind i kroppen - men vi er i gang med at placere mange kognitive funktioner udenfor hovedet. Vi lægger tanker og refleksion udenfor kroppen, og det skal vi holde op med – eller i det mindste have en indsigt i, hvad det kan koste. Når vi for eksempel bruger iPads til at skrive med, mister vi nogle af de psykomotoriske færdigheder, der er forbundet med at læse og skrive, og som netop fører læringen ind i kroppen. Kundskaber er noget, du opbygger i dig selv,” siger Jesper Balslev, som tror, at vi vil kigge tilbage på denne æra på samme måde, som vi nu kigger tilbage på dengang for 20 år siden, hvor man måtte ryge i venteværelset hos lægen:

”Det er absurd, at studerende er på Facebook, mens de bliver undervist,” siger Jesper Balslev. "Det er en mærkelig form for overdigitalisering."

”Vi skal passe på ikke at tabe for meget til digitalisering. Fagligheden kan forsvinde i takt med, at digitaliseringen øges, så det handler om at spørge ’hvad er forholdet mellem faglighed og digitalisering – er der balance?’ Er vi kritiske eller kulrede, når det kommer til indkøb og udruldning af det digitale? Det er dér en kritik som for eksempel Stieglers kan bruges og åbne for andre perspektiver, og det er derfor virksomheder som Orange, Vinci og Dassault arbejder sammen med ham - fordi der er brug for kritikken. De ved godt, hvad der er på spil.”

Teknologien bør være genstand for undervisning - ikke midlet

Det teknologiske rum er et sted, hvor man ofte lader sig rive med af alle mulige fascinerende forestillinger om fremtiden. Men lige præcis med uddannelse er der nogle aspekter, som er tidsløse og umådeligt svære at erstatte med teknologi. Derfor får man mere ud af at gøre de her teknologier til genstand for undervisning snarere end middel til undervisning, mener Jesper Balslev:

”Det er vigtigt at forholde sig til nye teknologier, men det er meningsløst at lave store samfundsmæssige investeringer i flavour of the month, som siden viser sig at være spildt. Der er en tendens til at tilslutte sig det nye lige meget hvad. Men der er nogle grundlæggende problematikker forbundet med at bruge teknologi i undervisningen – engang skulle alle skoler have smartboards, men det fik vi ikke bedre læring af.”

Det giver til gengæld god mening at undersøge selve teknologierne, mener Jesper Balslev. Ofte er der mere læring forbundet med at analysere den tekniske indmad, at undersøge hvad leverandørerne lover, forstå hvilke interesser de repræsenterer, hvor de underminerer de fagligheden og hvornår de oversælger visionerne. Sidstnævnte har desværre vist sig at være en konstant: De forgangne 40 år er den samme besked blevet gentaget igen og igen: Der er et stort potentiale her. Potentialet synes bare aldrig at blive forløst.

”Vi skal være mere ambitiøse end det. Vi skal turde gå kritisk til alt – ikke mindst nye teknologier. Den gode underviser, som der er mange af på KEA, kan skabe værdi af mange ting – også computere. Men hvor stor er værdien i forhold til omkostningerne? Jeg kunne godt tænke mig, at vi altid var de første til kritisk at undersøge ny teknologi – ikke undervise med det, men granske det.”

Det går nemlig galt, når man tager teknologi for givet og taler om det som infrastruktur, siger Jesper Balslev.

”I dag er computeren altid tændt, og hver gang du skal tænke, sidder du med et mentalt convenience store foran dig, der serverer en form for fast food. Men vi kan ikke komme udenom det arbejde, der kræves for at opnå ægte viden og dannelse, nemlig at bruge en masse tid på at indhente erfaringer og viden og tygge den. Det arbejde skal gøres igen og igen, og det er kun en dygtig underviser med kritisk sans, der kan det. Vores tænkning bliver doven, når vi hele tiden får svar fra en tingest, der er programmeret til at give os det, vi gerne vil have.”

Jesper Balslev forsvarer sin Ph.d.-afhandling den 21.februar kl.10 på KEA i Håndværkergården - lokale E.212 i samarbejde med IKH, Roskilde Universitet. 

Bedømmelsespanelet består af Neil Selwyn (Monash University), Ernst Schraube (RUC) og Cathrine Hasse (AU).