KEA er gået sammen med Henning Larsen Arkitekter og Rambøll Fonden om at skabe en open-source database, der samler anbefalinger, erfaringer og eksempler fra den virkelige verden på, hvordan man bygger med bæredygtige og biobaserede materialer.

Materialer som siv, hamp, ler, træ og mycelium giver et godt indeklima og kan reducere byggeriets enorme Co2-udledning. Kendskabet til materialerne er der, men arkitekter, håndværkere, bygingskonstruktører og ingeniører mangler retningslinjer og viden om, hvordan man bygger med disse materialer. Det skal OpenDetail ændre på.  

Skærmbillede 2023 12 13 kl. 16.00.11Sammen med Henning Larsen Arkitekter og Chevrant ønsker KEA at fremme et miljøbevidst og bæredygtigt byggeri ved at gøre viden om biobaserede løsninger let tilgængelige for offentligheden og byggeriets aktører. En mission som Rambøll Fonden har valgt at støtte økonomisk. 

”Ved at lave en åben, crowd-sourced database vil vi give interessenter over hele verden mulighed for skabe byggeri med lav CO2-udledning og dermed en lysere fremtid.OpenDetail skal bygge bro over videnskløften mellem traditionelle og nutidige byggemetoder og dermed øge og forbedre brugen af bæredygtige og biobaserede materialer,” siger Anke Pasold, materialeekspert og projektleder fra KEA.  

Wikipedia-inspireret vidensdeling

BygMed inspiration fra Wikipedia sigter OpenDetail efter at være en vidensbank for best pracis i arbejdet med bæredygtige materialer. Men platformen rækker udover teoretisk viden ved at inkludere 3D-tegninger af arkitektoniske detaljer tilsat metadata såsom konstruktionsspecifikationer, vedligeholdelsesvejledninger, u-værdier, brandklassificeringer, globalt opvarmningspotentiale og ansvarsplacering.

OpenDetail skal samle og dele den viden, der sikrer, at byggefaglige over hele verden kan konstruere sikre, bygbare og holdbare bygninger i de bæredygtige biobaserede materialer.

Biobaseret skal være normen

Med OpenDetail ønsker Henning Larsen Arkitekter, KEA og Chevrant at gå forrest mod den grønne omstilling og tilskynde til videndeling på tværs af branchen.  

”Vi forestiller os en verden, hvor OpenDetail bliver en katalysator for forandring  ved at engagere studerende, arkitekter, byggefagfolk i et globalt fællesskab, der transformerer den måde bygninger designes og konstrueres på. Og hvor anvendelsen af ​​bæredygtige og biobaserede materialer bliver normen,” siger Claudio Sparziani Testa, uddannelseschef på KEA Byg. 

Jacques Chevrant er en uafhængig konsulent med ekspertise i platformsdesign til byggebranchen, mens samarbejdet med Rambøll Structures & Facade Engineering sikrer en stærk udveksling af viden om BIM-styring, konstruktionsteknik, arkitektonisk ekspertise, specifikationsskrivning og juridisk rådgivning.