Nu kan du få 10.000 kr. om året til at efter- eller videreuddanne dig på alle KEAs diplom- og akademiuddannelser.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok: Er du faglært eller ufaglært og i arbejde, kan du få 10.000 kroner om året til at tage en akademi- eller diplomuddannelse efter eget valg.

Pengene kommer fra Omstillingsfonden og er en del af den trepartsaftale, der blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen i 2017.

Der uddeles i alt 65 millioner kroner om året. KEA er en af de institutioner, der får flest penge at dele ud af, nærmere bestemt 4,4 millioner om året som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Så overvejer du at opgradere dine kompetencer og tage et kursus eller en uddannelse på KEA, er det nu, du skal slå til.

Her kan du se alle KEA Kompetences uddannelser

Du modtager ingen regninger på de første 10.000 kr. per år.

For at kunne søge skal du være faglært eller ufaglært – du må altså højest have gennemført en erhvervsuddannelse, gymnasiet eller lignende. Har du gennemført en videregående uddannelse på fx et universitet eller en professionshøjskole, kan du ikke få del i pengene.

Du skal være i arbejde – selvstændige og studerende er ikke omfattet af fonden. Er du ledig, kan du i stedet søge seks ugers jobrettet uddannelse.

Du kan få dækket din brugerbetaling på alle diplom- og akademiuddannelser undtagen HD fra 1. august 2018.

Du tilmelder dig her

”Det her har stor betydning, fordi folk der tidligere har haft svært ved at få finansieret videre- og efteruddannelse, nu har en enestående mulighed for at komme i gang med at uddanne sig til gavn for Danmark og til stor gavn for dem selv,” siger Sidsel Breck, administrativ leder på KEA Kompetence.

”På KEA er vi meget begejstrerede for at kunne støtte op om denne mulighed, fordi vi kan se, hvor vigtigt det er for den enkeltes mulighed for at fastholde sig på arbejdsmarkedet og for virksomhedernes evne til at klare sig.”