Glyptoteket fik lige til at implementere-koncepter, der skal tiltrække flere ekspats, sydsvenskere og unge. Og ikke mindst en masse viden om målgruppen og museet selv.
81 procent af alle de sydsvenskere, der besøger København, kommer med tog. Så hvorfor ikke indgå et samarbejde med de svenske jernbaner, der giver fordelagtig rabat på billetter, der kombinerer turen til København og entreen til Glyptoteket? Et samarbejde som vil øge kendskabet og gøre det nemt og attraktivt at besøge museet.
Sådan lød et af forslagene fra Gruppe D, som ligesom de andre grupper på 3.semester af Designteknolog havde indsamlet vigtig viden om de målgrupper, som Glyptoteket gerne vil have bedre fat i. Og ikke mindst udviklet koncepter og kampagner der gør præcis det, vel at mærke for meget få penge.
Glyptoteket er nemlig, som så mange andre, hårdt ramt på økonomien efter corona-nedlukningen.
”De studerende har brugt tid på at søge indsigter og samle empiri på felter, som vi ikke selv har afsøgt endnu. Det gælder blandt andet nye målgrupper såsom ekspats, hvor vi har fået ny og brugbar viden. Derudover repræsenterer de studerende en yngre målgruppe, og det er i sig selv meget relevant at blive klogere på tendenser, interesser og influenter her – ligesom det er værdifuldt at se Glyptoteket udefra med nye øjne. Det har været med til at belyse nogle udfordringer og potentialer,” siger Sofie Kønigsfeldt, Kommunikationschef på Glyptoteket.
Med den enestående blanding af kunst og smukke arkitektoniske rammer er Glyptoteket både fordybelsesrum og pusterum. Samlingen er i verdensklasse og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation set gennem 6.000 års kunst.
Men Glyptoteket kunne godt tænke sig at få endnu bedre fat i unge mellem 18 og 27 år.
Særligt vil museet gerne gøre opmærksom på deres årskort, der kan købes for 150 kr. hvis man er under 27 og/eller er studerende. Eller fri adgang for 13 kroner om måneden – hvilket er højkulturel kapital til samme pris som en kvart latte, som Gruppe 4 brugte som tagline i deres kampagneforslag. Gruppen argumenterede i det hele taget for, at tone of voice på SoMe og i den visuelle identitet skal være mindre formel og mere tilgængelig.
Gruppen foreslog også events og podcasten Glypto/Lyt, som skal formidle viden om værkerne og skabe et sanseligt univers, der tiltrækker unge og gør det attraktivt at købe årskort.
Podcastserien kobler museet og samlingen med aktuelle samtidsemner i afsnit såsom ’Seksualitet i Romerrige’t med besøg af en sexolog, en forsker og LGBT+ Danmark, ’Feminisme – Kvindens rolle’ med Amalie Have, Nina Rask og Emma Holten og ’Hvad spiste og drak de franske impressionister’ med Brødrene Price og madhistoriker Svend Overgaard.
Næsten alle grupper pegede på potentialet i fællesskaber - fx at omdanne museets årskort til en medlemsklub:
”Hvilket er en god ide, som vi allerede selv barsler med og satser på at realisere inden for en overskuelig tidshorisont. Men der var mange meget konkrete forslag til partnerskaber og indsatser, som bestemt også kan bruges til at målrette vores markedsføring til diverse målgrupper og styrke relationen til Glyptoteket,” siger Sofie Kønigsfeldt, Kommunikationschef på Glyptoteket.
”Grupperne, som arbejdede med events og årskort præsenterede nogle ideer, som lå forholdsvis langt fra Glyptotekets DNA. På den ene side kunne vi have ønsket os en lidt bedre forståelse af Glyptoteket og den oplysningsforpligtelse og ønsket om dannelse, som et museum har. På den anden side er det jo interessant at blive klogere på, at denne målgruppe rent faktisk hellere vil noget, som er mere bredt og måske endda lidt poppet. Samarbejdet med KEA har sat mange tanker og ideer i gang. Det har været en rigtig god inspiration og også lidt et spark i røven.”
Gruppe 2 havde fx fundet ud af, at ekspats som regel er under 40, veludannede og har en høj løn, hvilket gør dem til en attraktiv målgruppe, men 43 procent af dem finder det også svært at socialisere med danskere, og tæt på halvdelen tilkendegiver, at et bedre socialt netværk vil få dem til at blive længere i Danmark.
Gruppen foreslog derfor et koncept hvor Glyptoteket udover dannelse og en unik kunstsamling agerer social ramme for et nyt og internationalt fællesskab, som også tilbyder tegne, male og keramik-klasser eller after work-beer. Og ikke mindst samarbejder med store virksomheder og organisationer såsom Dansk Industri.
Glyptoteket huser i dag over 10.000 kunstværker, og stifter Carl Jacobsens overbevisning om, at kunsten kan forskønne, røre og berige alle menneskers liv, gør sig stadig gældende.
Med indtjeningen fra sit bryggeri, Ny Carlsberg, skabte Carl Jacobsen (1842-1914) en enestående samling af kunst- og kulturgenstande, som han i 1888 forærede til offentligheden og begyndte byggeriet af Glyptoteket. Endnu en donation, denne gang af bryggerens rige samling af kunst fra antikken, fulgte i 1899, hvilket førte til en markant udvidelse af det nyåbnede museum.
