Pigerne der står bag det intelligente smykke Fibo og blev udtaget til Innovation World Cup røg direkte i finalen ved Polar Bear Pitching i Finland, hvor de pitchede i iskoldt vand.

Det var i forbindelse med Innovation World Cup, at de blev opfordret til at tilmelde sig Polar Bear Pitching. Folkene bag konkurencen vælger hvert år en ide, som går direkte i finalen, og i år var det Fibo.

Der er ingen tidsbegrænsning på pitchet, men eftersom du gør det stående i et hul i det iskolde vand, er der helt naturlige grænser for længden.

”Vi fik virkelig positiv respons på Fibo og har også fået en masse gode forretningsforbindelser i form af eksperter inden for teknik, investorer og iværksættere,” siger  Sandra Pétursdóttir . 

Fibo - First bond - er et armband til den vordende far, så han kan følge med i babys bevægelser inde i mors mave.

Enheden hjælper vordende forældre til at dele oplevelsen af ​​graviditeten. Med hjælp fra Fibo, registreres babyens spark og videregives via et armbånd, der efterligner bevægelsen. Delingen sker øjeblikkeligt, så den person der bærer armbåndet vil føle bevægelsen i realtid. Fibo samler og gemmer også data over bevægelserne, som, efter barnet er født, overføres til et smykke, familien kan bære og nyde.

Ideen blev udviklet i forbindelse med et kursus i intelligente smykker (wearable technology) på KEA.

Polar Bear Pitching er samfundsdrevet og et joint venture af Oulus iværksætter-miljø. De væsentligste drivkræfter bag arrangementet er Polar Bear Pitching, en non-profit organisation, University of Oulu, byen Oulu, The Business Kitchen og andre organisationer, iværksættere og frivillige i lokalsamfundet.  Polar Bear Pitchings mission er at skabe en snebolde-effekt af succes og bryde de barrierer, der måtte stå i vejen for succes.

Du kan se en lille snas video fra pigernes pitch her, og læse om dem i Newsweek.