Den succesfulde danske virksomhed Sprout har taget Europa med storm, og vender nu blikket mod det amerikanske marked, hvor den oprindelige ide udsprang blandt innovative studerende fra Massachusetts Institution of Technology (MIT)

Den bæredygtige blyant med påsat frøkapsel blev designet som et opgør mod den voksende brug-og-smid-væk kultur. Blyanten kan sættes direkte i muld efter brug og spirer indenfor få dage til alt fra urter, grøntsager og blomster.

Da Michael Stausholm faldt over Sprout på Kickstarter.com tilbage i 2012, var han ikke umiddelbart klar over, at det ville blive til en guldgrube. Men jo mere han tænkte over det, jo mere steg hans interesse for den skæve, grønne idé. Med den stigende europæiske interesse for bæredygtighed og slow-living, var kimen lagt til et helt nyt marked af organiske kontorredskaber. Han nærede den lille virksomhed, og med hjælp fra en dansk investor blev Sprout plantet solidt på det europæiske marked. I 2014 solgte de studerende deres aktiver i virksomheden til Michael Stausholm, som nu er hovedaktionær og administrerende direktør.

I dag er Sprout et registreret varemærke i mere end 60 lande, der sælger omkring 450.000 blyanter om måneden. Succesen skyldes blandt andet samarbejder med store virksomheder, der omfatter IKEA og Disney, samt omtale fra mere end 3000 bloggere på verdensplan.

Derfor er Sprout også begyndt at vende blikket mod den amerikanske muld, hvor ideen originalt voksede op. Michael Stausholm vurderer, at interessen for bæredygtighed er stigende i landet på den anden side af atlanten, så Sprout for alvor kan så sine frø i Guds eget land.

Sprout har involveret sig med dette års KEAweek, der løb af stablen i mandags. Det er et af de mest populære projekter blandt de studerende. Sprout vil gerne kapitalisere på den stigende interesse for bæredygtighed hos de kinesiske forbrugere. Og denne ide har en bred skare af studerende tryk-testet denne uge. 

En af grupperne foreslog at udvide konceptet med teposer - og det blev en vinder.

Teposen (som udover te også indeholder lidt frø) skal anvendes på sædvanlig måde, men i stedet for at smide posen væk,kan den plantes. Tebladene fungerersom gødning for frøene, hvilket gør det til en del af en bæredygtig cirkel. 

 

Artiklen er skrevet af Lene Lagermann