Byggebranchen skal virkelig revolutioneres, hvis vi skal nå klimamålet om en reduktion på 70 procent. Et nyt byggesystem, der kan minde om gigantiske ’LEGO-klodser’ har potentiale til netop det, og var derfor oplagt at introducere i undervisningen på KEA Byg, men det viste sig at være et tveægget sværd.
Det er efterhånden alment kendt, at byggebranchen – og ikke mindst beton – står for hele 39 procent af den globale udledning af CO2 samt et forbrug af råmaterialer, som på sigt vil blive opbrugt og forsvinde fra kloden.
Men hvad de færreste måske ved er, at produktiviteten i byggebranchen ikke er steget siden 1995, hvorimod den øvrige industri har øget sin produktivitet med over 40 procent.
Den lave produktivitet skyldes, at bygninger typisk er sammensat af utallige systemer, leverandører og aktører der skal koordineres, hvilket giver rig mulighed for fejl og forsinkelser.
Den østrigske virksomhed CREE har udviklet et byggesystem af massivtræ og beton, der kan reducere CO2 forbruget med 80 procent (vurderer de selv). Byggesystemet er også et design- og projekteringskoncept, hvor man fra starten designer i en BIM-model. Det betyder, at man kan opnå højere produktivitet, bæredygtighed og kvalitetskontrol.
Undervisningen på KEA følger hele tiden den nyeste udvikling, men fremfor at introducere de studerende for CREE i form af en forelæsning, der introducerer konceptet på et teoretisk plan, valgte underviser Martin Carlsen Dam at lade de studerende afprøve CREE på et semesterprojekt. Men han valgte også at undersøge kvaliteten af den læring, de studerende opnåede ved at benytte henholdsvis CREE og traditionel projektering af et byggeri.
For CREE som virksomhed er samarbejdet med KEA en mulighed for at udbrede kendskabet til deres system hos de studerende som inden længe er ansatte og dermed skubbe til branchens til tider fastlåste konventioner om design, projektering og byggeri. Men CREE blev også selv skubbet og fik nye input via samarbejdet.
”I mange tilfælde havde de studerende udviklet nye 3D komponenter til CREE-systemet, fordi semesteropgaven lød på en atriumbygning, og det er en bygningstypologi, der ikke tidligere er afprøvet med CREE. Der var mange interessante diskussioner om de forskellige løsninger de studerende havde udviklet, og det var tydeligt, at den frie og fantasifulde tilgang til opgaven var både morsom og inspirerende for den danske CREE-direktør Frederik Spanning og hans tekniske medarbejder Julian Rudigier,” sige Martin Carlsen Dam.
To tredjedele af de studerende valgte at anvende CREE, mens den resterende tredjedel valgte at projektere konventionelt, og det gav Martin Carlsen Dam mulighed for at sammenligne læringen ved de to typer af projektering:
”Det er påfaldende, at de studerende der arbejdede med CREE primært syntes at beskæftige sig med forhold af instrumentel karakter, altså forståelse og anvendelse, mens gruppen der arbejdede med konventionel projektering syntes at beskæftige sig med forhold af reflekterende karakter, altså analyse og vurdering.”
Det er hans vurdering, at de studerende har det størset læringsudbytte af at arbejde med konventionel projektering:
”Evnen til at analysere og vurdere er kompetencer, som gør de studerende mere tilpasningsparate og agile i forhold til deres fremtidige virke på arbejdsmarkedet. Med de kompetencer vil de have forudsætningerne for at indgå i mange flere sammenhænge, end hvis deres kompetencer retter sig mod forståelse og anvendelse af et specifikt system som f.eks. CREE.”
Og det peger på nogle interessante modsætninger mellem de samfundsmæssige interesser over for de uddannelsesmæssige interesser.
”På et samfundsmæssigt plan giver det god mening at udbrede CREE ́s koncept på uddannelsen, fordi det kan bringe de studerende og dermed byggebranchen frem mod øget produktivitet og lavere CO2-belastning. Men set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv peger undersøgelsen på, at det ikke er en god idé at lade de studerende arbejde med CREE, da de i ringere grand anvender deres analytiske færdigheder,” siger Martin Carlsen Dam.
”Det er lidt ligesom at uddanne sig til møbelsnedker og så arbejde med køkkenelementer fra HTH. Det er super smart ude i industrien, men du lærer ikke at blive en dygtig møbelsnedker af det.”
