Det er en stor beslutning at vælge uddannelse. Måske har du hele livet vidst, hvad du vil uddanne dig til, måske er du først begyndt at overveje dine muligheder nu.

Og hvad skal du så vælge? Uddannelse eller sabbatår?

Vælger du at sætte kryds ved uddannelse, overvejer du sikkert, om den skal være teoretisk, praktisk, lang eller kort. Skal det være i Danmark, eller vil du til udlandet?

Vælger du at sætte kryds ved sabbatår, er der også et hav af muligheder. Du kan fx tage på højskole, til udlandet, tjene penge eller bare ligge på sofaen og streame film.

Mulighederne er mange, og det er dig, der skal træffe beslutningen. Da Freja skulle vælge, valgte hun uddannelse, og hun valgte at læse Digital Konceptudvikling på KEA. Læs Frejas grunde til at læse på KEA nedenfor.

Hvorfor KEA?

Freja var ligesom de fleste igennem mange overvejelser, og her fortæller hun hvorfor hun valgte KEA:

1. UDDANNELSER MED TEORI OG PRAKSIS

KEA giver mulighed for at bruge både min hjerne og mine hænder, og lade dem arbejde sammen - dét er brugbart.

2. PRAKTIK

Uanset hvilken uddannelse du tager på KEA, skal du i praktik, som giver dig erfaring, et større netværk og måske endda det første job.

3. GRUPPEARBEJDE

Det bedste ved studiet ligger i samarbejdet med ens medstuderende. Det er en fantastisk følelse at udvikle sig i fællesskab med andre interessante mennesker.

4. DET FEDESTE STUDIEMILJØ

Vi har et super fedt studiemiljø, så bare kom og vær med.

Dit valg

Nu er det din tur til at vælge, hvad du skal igang med. Tag testen og bliv mere afklaret!