Det er nemt at lade sig forføre af digitale bureauer, men virksomhedernes udfordringer skal først og fremmest løses med digital ledelse, fortæller Ida Hemmingsen fra KEA Digital, som er en af oplægsholderne på konferencen ’Genrejs din virksomhed og kom igennem krisen’.

De fleste virksomheder – ikke mindst Små og Mellemstore Virksomheder ved, at de skal gøre noget, men de ved ikke nødvendigvis hvad, og hvor det skal lede hen. Den digitale usikkerhed kan lede til løsninger, der umiddelbart virker oplagte, men ikke er bæredygtige i længden:

”Man kan blive forført af et eksternt bureau og de mange leverandører af digitale løsninger, som man i bund og grund ikke helt forstår, hvad leverer. Mange tror, at digitalisering kan klares ved at koble et eksternt digitalt bureau på, købe en ny digital løsning, ansætte en ny medarbejder i marketing eller øge investeringen i Facebook-annonceringen. Men digitalisering kræver digital ledelse af forretningen,” siger Ida Hemmingsen, underviser på KEA Digital.

Virksomhederne har først og fremmest brug for en digital strategi, som skaber retning og fremdrift for den digitale forretning. Og det kræver viden, sparring og uvildig rådgivning at træffe de nødvendige forretningsmæssige beslutninger, der skal til for at vækste forretningen digitalt:

1609151523865”Digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Det handler om udviklingen af et digitalt mindset, hvor beslutninger træffes ud fra både intuition og data, og hvor lederen har indsigt og viden om sin forretning (og sine kunder) for at kunne innovere den digitalt. Det kræver, at man som leder har skarpt fokus på retningen og virksomhedens why med udgangspunkt i at skabe værdi for kunderne. Og det kræver en digital tilstedeværelse og fokus, som ikke kun er forbeholdt den digitale marketing,” siger Ida Hemmingsen.

Hun har sammen Micael Duncan og Robert Erichsen udviklet forløbet ’Digital Ledelseskultur’ som er et 10 måneders forløb med fokus på ledelse samt nøglemedarbejdere og deres digitale kompetencer. Forløbet faciliterer udviklingen af digiale kompetencer og et digitalt mindset, der kan forløse det digitale forretningspotentiale og er  finansieret af Erhvervsstyrelsen og EU, og med blandt andre Dansk Erhverv, SMV Danmark og DI Handel som partnere.

Hvad er dit bedste tip til ledere i denne på alle måder mærkelige tid?

”Opgrader dine kompetencer digitalt og styrk dit digitale mindset. Træf beslutninger, som er baseret på din intuition og med udgangspunkt i data. Og kend din retning som leder - al ledelse kræver følgeskab, også digital ledelse,” siger Ida Hemmingsen.

Og til medarbejdere?

”Det kan være, at det er dig, der er den egentlige digitale forandringsagent i din organisation - til trods for, at du ikke har samme beslutningskraft og mandat som din leder. Lad dig ikke stoppe af dette - bliv ved med at tænke innovativt. Vær nysgerrig og modig. Og sørg for at styrke og opdatere dine kompetencer digitalt. I dag er der uanede muligheder for at lære nyt indenfor det digitale område uafhængig af tid og sted.”  

På konferencen ’Genrejs din virksomhed og kom igennem krisen’, som er gratis og målrettet SMV’ere, kan du få inspiration til, hvordan du kan komme igennem krisen.

Konferencen har fokus på viden om digitalisering og digital ledelse, ligesom du kan høre spændende fortællinger fra virksomheder, som er kommet igennem krisen ved at tænke nyt og udnytte de mange digitale muligheder der findes.

Konferencen er gratis og foregår online 28.januar. Du får konkrete råd og viden fra eksperter og inspiration fra en række virksomheders vej gennem krisen ved hjælp af digitalisering og digital ledelse.

Hør bl.a. hvordan en mindre virksomhed gentænkte deres forretningskoncept og skabte en abonnementsordning og et samarbejde med lokale virksomheder, der gav nye afsætningskanaler.

Konferencen henvender sig til alle små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Du tilmelder dig hele konferencen, men kan logge på til de indlæg, der interesserer dig mest.

Se hele programmet og tilmeld dig her.


KEA afholder konferencen i samarbejde med GenvækstLederne - Danmarks største lederorganisationAse , Dansk ErhvervSmartLearning og SMVdanmark.

Genvækst er hjælp og inspiration til små og mellemstore virksomheder til at komme godt videre efter Corona. Industriens Fond og erhvervsakademierne i Danmark skyder 2 millioner i projektet.

Det handler simpelthen om at dele rundhåndet ud af håndgribelig viden og værktøjer, som kan styrke og hjælpe virksomhederne. Få dem igennem krisen og måske endda bruge krisen til at skabe ny eller optimeret forretning.

Der bliver løbende uploadet artikler, webinarer, podcasts, redskaber og kurser på genvækst.nu