I dag er alle fotografer. Der er aldrig nogensinde i verdenshistorien taget og uploaded så mange billeder. Så en undersøgelse af hvad det visuelle kan og gør har aldrig været mere relevant. Og det er, hvad underviser Lene Hald gør i sin ph.d. ’Fotografisk design antropologi’.

Lene Halds netop afsluttede ph.d. har fokus på hvordan billeder kan bruges produktivt i designantropologisk sammenhæng. I projektet ’Fotografisk design antropologi’ undersøger hun blandt andet relationer mellem mennesker og teknologi, hvordan vi dannes og forstår os selv igennem fotografisk billedskabelse såvel som fotografiets potentiale som redskab til at formidle fænomener, det kan være svære at beskrive i ord alene.

Feltengagementet udfolder sig blandt en gruppe unge immigrantpiger i København. Og det samskabende element har været drivende for projektet:

”Pigerne er blevet mødt som med-forskere med kompetente visuelle færdigheder. De har selv har taget billeder, ligesom jeg har taget billeder. I dét møde er der opstået noget nyt”, forklarer Lene Hald, der er uddannet kommunikationsdesigner, har arbejdet som fotograf, og som også har en master i Photography and Urban Cultures fra Goldsmiths sociologi-linje.

”Ting, fænomener og mennesker opstår i relationer - og intra-aktioner, og vi må udvikle metoder, og arbejde med tilgange, som tager disse infiltrationer alvorligt.”

Det handler blandt andet om at møde verden åbent, nysgerrigt og ansvarligt. At skabe rum for dialog og ikke mindst en forpligtigelse på at engagere sig med de svar man får – også selv om de ikke er som forventet.

”Det kræver lydhørhed og empati. Som fotografisk designantropolog er det vigtigt at kære sig om andres måder at se på, og udvikle metoder til at se med i stedet for at se . I projektet har det været vigtigt at tale med pigerne, og ikke om dem”, forklarer Lene Hald.

Lene Hald peger på vigtigheden af at understøtte nuancerede forståelser af fx fotografi på sociale medier -også i undervisningssammenhænge:

”KEA-studerende skal have føling med specifikke målgruppers måder at se på, såvel som en forståelse for forskellige billedgenrer. Hvis man for eksempel kommer ud og skal styre socialt medie-indhold, så er det vigtigt, at man kan se, hvad det er, man laver. At man gennem sin uddannelse har fået nogle redskaber og en forståelse med, så man kan gøre sit arbejde på et mere reflekteret grundlag. Både æstetisk og etisk”

 

Designere som visuelle oversættere

Lene peger på det visuelle som en særlig færdighed:

”Som designstuderende arbejder man med det visuelle i særlig grad. Man får en række færdigheder indenfor for eksempel Photoshop, inDesign og Illustrator og man skaber fotografi, collager og moodboards. Dette medfører at man opøver særlige ”skilled visions”, men man får også en særlig forståelse af hvordan man kan undersøge og formidle kompliceret stof igennem billeder,” siger Lene Hald og uddyber:

”KEA studerende kan virke som visuelle oversættere af komplekse fænomener. Det betyder også, at vores studerende kan lave visuelle artefakter og materiale eksperimenter, der kan formidle kompliceret stof på en mere umiddelbar og tilgængelig måde end en tung teoretisk tekst kan.”

Lene Hald har i flere år undervist på KEA Design og også været med til at starte specialet Communication Design op.

Her oplevede hun, at nogle af de studerende kunne have udfordringer med teksttung teori, men var rigtig gode til at bruge billeder.

”Det forstærkede mit incitament til at undersøge, hvordan man kan arbejde med mere visuelle formater i en akademisk sammenhæng,” forklarer Lene Hald, der dog også understreger at det netop er samspillet mellem teori, tekst og billeder hun finder produktivt.

”Målet må være at understøtte sammensmeltning af billeder og tekst på en produktiv måde - uden at forfladige det teoretiske”.

Forskning til folket

Lene Hald har publiceret i et akademisk tidskrift og udgivet afhandlingen som en samlet publikation, som det sig hør og bør for et klassisk ph.d. projekt. Men hun har også undervejs i forløbet udstillet visuelle dele fra projektet i forskellige sammenhænge. Bl.a. i Toronto i forbindelse med en visuel sociologi konference på Ryerson University, Canada, i London i forbindelse med London Urban Photo Festival, og i New York i forbindelse med Urban Photographers Association, samt på KEA i forbindelse med Københavns Fotofestival. Her afholdt hun også en talk med en af de deltagende piger i projektet ud fra et ønske om at skabe en platform for diversitet, bringe deltagerne ind i formidlingen af projektet, såvel som at åbne projektet op for en interesseret offentlighed:

”Forskning handler om at indgå i samtaler med andre forskere, de såkaldte peer-review-sammenhænge, og det er vigtigt, men forskning skal ikke kun foregå i lukkede cirkler. Jeg mener, vi skal tænke aktivt i hvorledes forskning kan nå andre publikummer igennem mere inddragende, poetiske og ekspressive formater. Her kan fotografi og designeksperimenter spille en vigtig og produktiv rolle, som redskab til at åbne op og nå ud til en større offentlighed”Screen Shot 2018 04 24 at 10.11.50

To forskellige tilgange

Lene Halds projekt er vokset ud af en kobling af fotografi, design og samfundsvidenskab – der er nemlig stor forskel på, hvordan fotografi bliver brugt i samfundsvidenskaberne og i designsammenhæng.

Indenfor samfundsvidenskaberne analyserer man for eksempel eksisterende billeder (det kunne være, hvordan køn bliver fremstillet i reklamer), forskere har traditionelt opsøgt og fotograferet fremmede folkeslag, og i nyere tid anvendes mere samskabende metoder, så som ’photo voice’, hvor folk i fx udsatte boligområder kan bidrage med deres perspektiv på verden gennem billeder.

”Men overordnet har praktisk billedskabelse spillet en marginaliseret rolle i forhold til anvendelsen af tekst og teori, og det har jeg søgt at udfordre ved at inddrage tilgange fra design,” siger Lene Hald og forklarer, at der er mange og gode grunde til, at man har været lidt modvillig mod anvendelsen af fotografi indenfor samfundsvidenskaberne – bl.a. er antropologien tynget af en kolonialhistorie, hvor datidens fotografiske repræsentationer i dag fremstår ufølsomme. Fotografiets rolle i relation til overvågning og kontrol har desuden været meget belyst indenfor sociologisk tænkning. Dette har medført et stort og vigtigt fokus på de etiske aspekter af den praktiske anvendelse af fotografi.

Indenfor design forholder det sig anderledes: Her bruger man løs af billeder på innovative, poetiske og eksplorative måder – men måske ikke med det allerstørste fokus på potentielle faldgruber. Med andre ord kan samfundsvidenskaberne, ifølge Lene Hald, lære noget af designs kreative tilgange, såvel som design kan lære noget af samfundsvidenskabernes selvrefleksive fokus på fx de etiske problemstillinger:

”Man kærer sig om billeder indenfor både samfundsvidenskaben og design, men man gør det på vidt forskellig vis. Designere kærer sig om det æstetiske på eksperimenterende og poetisk vis. Design har en meget legende tilgang. Billeder beskæres, farves og omdannes til collager. Her er man ikke bange for at ændre på billederne, arbejde med dem og lave historier ud af dem,” siger Lene Hald og fortsætter:

”Samfundsvidenskaberne kan beriges af en sådan eksplorativ måde at arbejde med billeder på, men til gengæld kan design lære at kære sig mere om de etiske implikationer knyttet til anvendelsen af fotografi i forskningssammenhænge.”