Peter Tolstrup Aagesen forsker i deceptive patterns og ikke mindst det modsatte: hvordan digitalt brugerdesign kan gøres mere bæredygtigt. Deceptive Patterns underminerer virksomhedernes troværdighed, alligevel bruges de i stor stil. Det skal de studerende forberedes på.
Design er aldrig uskyldigt, og det gælder ikke mindst digitalt design, som i høj grad er bestemmende for vores adfærd på nettet.
”Bruger du et digitalt produkt – for eksempel en app eller en hjemmeside – og er det rart at bruge, har der været en god UX-designer på spil," forklarer Peter Tolstrup Aagesen.
Deceptive patterns er underminerende
Men UX kan også bruges manipulerende, så du snydes til at fx at afgive data eller foretage overflødige køb. Kort sagt få dig til at træffe beslutninger, som ikke er i din bedste interesse.
”Deceptive design patterns er ekstremt udbredte, især i cookie policies der er designet til at narre brugere til at acceptere alle cookies og dermed afgive unødige data. Algoritmer, der drives af brugerdata, kan også manipulere og decideret underminere demokratier, som vi så det i Cambridge Analytica-skandalen. Brugerdata sammen med andre manipulerende UX-metoder udnyttes også til at gøre digitale produkter vanedannende," siger forsker og adjunkt Peter Tolstrup Aagesen.
Hans arbejde er en del af forskningsprojektet Social Bæredygtig UX, der adresserer, hvordan demokrati, den demokratiske dialog, mental sundhed og trivsel bliver påvirket af UX.
Som at tisse i bukserne
Motivationen bag forskningsprojektet er todelt. Ikke kun er bæredygtighed et strategisk mål for KEA, men der er også en stigende interesse i Danmark og resten af EU for at begrænse usunde digitale praksisser.
”Vi tror, at det vil få en betydelig indflydelse på industrien," siger Aagesen.
På trods af den udbredte brug af deceptive design patterns, er disse praksisser sjældent i virksomhedernes langsigtede interesse:
"Ofte vil deceptive design patterns underminere virksomhedernes troværdighed og brugernes tillid," mener Aagesen. Hans tidligere forskning har undersøgt, hvordan digitale produkters design påvirker brandoplevelser, hvilket styrker ideen om, at etiske designpraksisser er gavnlige på lang sigt.
Profitten presser
Men hvorfor så overhovedet bruge deceptive patterns, kunne man med rette spørge?
”Min erfaring fra branchen er, at når der findes metoder til at optimere profit – om de er på grænsen til det etiske eller ej – vil der opstå et pres til at bruge dem. Ofte kommer presset fra ledelsen, men ikke altid. Når man er i industrien, er det ens rolle at være med til at optimere profit, så man kigger også selv efter metoder til at optimere, og derfor kommer presset også indefra,” siger Aagesen og fortsætter:
”Det er nemt for os, som bliver betalt for at være etisk korrekte at have de ’rigtige’ holdninger. Det er anderledes svært, hvis det på nogle områder strider med ens opdrag. Derfor er det vigtigt at informere de studerende om de her metoder, så de ved, at selvom de er udbredte, så er det en kortsigtet løsning - og i flere tilfælde ved at blive ulovlige.”
Forskningsprojektet har allerede fået konkret betydning: Der er nemlig udmøntet nye læringsmål for Multi Medie Design-uddannelsen på nationalt plan, som indebærer mere bæredygtighed både i forhold til resurseoptimering, og at brugeroplevelser (UX) skal have et bæredygtigt afsæt med balance mellem forretning og brugernes behov.
Gode intentioner vs. virkelighed
Og for nylig opnåede SBUX-projektet endnu en betydelig milepæl, nemlig at få udgivet en artikel til Design Thinking Research Symposium 14 i Eskilstuna, hvor de også præsenterede projektet.
”Alle steder er vi blevet mødt med stor interesse, og vi har haft mulighed for at komme i dialog med folk fra både industrien og universiteter fra hele verden,” siger Aagesen.
Men han påpeger også, at konferencen i Eskilstuna var centreret omkring design thinking, og hvordan den metodik skal hjælpe til at skabe en mere bæredygtig verden. Hvilket alle selvfølgelig gerne vil, men der er bare et aber dabei:
”Fra mit perspektiv, som designer med erfaring fra industrien, var problemet bare, at virkelig mange af de tilstedeværende er meget fjerne fra den ’virkelige’ verden. Der kørte en diskurs om, at designere skal bevæge sig væk fra at ’løse problemer’ og i stedet gå udenom mellemlederlaget og arbejde med store løsninger og holdningsdannelse mere generelt. Men min erfaring siger mig, at det er meget fjernt fra den virkelighed designere befinder sig i, specielt nyuddannede designere,” siger Aagesen og uddyber:
”Når man ser bort fra det potentielt problematiske i at designere - ikke politikere - skal arbejde med holdningsdannelse, så ansættes de fleste designere netop til at løse problemer, de arbejder for en mellemleder, som de ikke bare kan gå uden om, og der kan går mange år – hvis nogensinde – før de når til at sted, hvor de arbejder med de store løsninger. Dertil kommer, at de skal navigere i en virkelighed, hvor de vil opleve pres for at profitoptimere på måder, der ikke nødvendigvis er bæredygtige. Derfor mener jeg, at praktisk forskning, som for eksempel det vi har lavet, er mere relevant for designere og vores studerende, og har en større chance for at føre til en mere bæredygtig praksis, og derigennem en mere bæredygtig verden.”
En ny model for bæredygtige løsninger
Helt konkret har forskerne i SVUX også lavet en model, der skal hjælpe designere til at lave mere bæredygtige løsninger. Og de er også i dialog med den internationale SUX-organisation, som arbejder for bæredygtig UX-design.
'Do make me think – towards an integrated model for sustainable UX design' by Jesper Balslev, Steen Carlsen & Peter Tolstrup. 2024. In Proceedings of the Design Thinking Research Symposium (DTRS) 14.
En række forskere fra KEA var i Eskilstuna til Proceedings of the Design Thinking Research Symposium (DTRS) 14.
