Danske Fitbay.com har sikret en investering på 12 millioner kroner fra Creandum (som tidligt investerede i blandt andet Spotify) og den New York baserede venturekapitalfond Steadfast Venture Capital.

Det sker samtidig med, at Fitbay i dag lancerer deres offentlige beta version af sitet, der hjælper mennesker af alle kropsformer med at finde tøj, der rent faktisk passer dem.

 Fitbay blev grundlagt i maj 2013, men har hurtigt etableret sig på den internationale iværksætter scene. Den nye investering vil blive brugt til at øge produktteamet i København samt det kommercielle team i New York, hvor Fitbay for nyligt åbnede kontor.

Kort sagt fjerner Fitbay gættelegen og usikkerheden omkring hvorvidt et stykke tøj passer eller ej, når man shopper på nettet. Når man opretter en profil skal man give Fitbay simpel information om ens krop (form, højde og vægt) samt information om pasformen på produkter og mærker, man allerede ejer. Denne information gør det muligt for Fitbay at levere en personaliseret side med brands og produkter anbefalet af andre brugere, man deler kropsbygning med – uden at skulle gå igennem den anstrengelse at måle sig selv. Ideen bag Fitbay kom fra grundlæggerens personlige erfaringer med køb af tøj på internettet.

Ifølge et studie opsat af Credit Suisse i januar 2013 bliver 40 procentaf alt tøj købt på internettet returneret.

Undersøgelsen viser, at den bagvedliggende årsag er tosidig. Først og fremmest afviger størrelser bemærkelsesværdigt mellem forskellige tøjmærker og herudover, bliver der ikke taget hensyn til forskellige kropsformer. Den medførende returneringsproces er ubelejlig både for køberen, butikken og miljøet

Fitbay har eksisteret i en lukket beta fase siden februar 2014, men har nu åbnet fællesskabet for alle.

Fitbay har fra begyndelsen haft fokus på det amerikanske marked. Over 40 procent af Fitbays brugere er amerikanere og det var derfor en prioritet at få en amerikansk invester om bord.

Fitbay er startet af to tidligere KEA-studerende Michael Wolthers Nielsen og Troels Reese Christensen. Læs mere her