Endnu en gang var Åbent hus en succes hos unge, som ville vide mere om KEAs uddannelser og praksisnære tilgang.

To gange om året åbner KEA dørene på Guldbergsgade, og hver gang vælter det ind med nysgerrige sjæle – og deres forældre – som kommer for at tale med nuværende studerende, undervisere og studievejledere og i det hele taget blive klogere på KEAs uddannelser.

Og det bliver de.

KEAs studiestartsundersøgelser viser, at 40 procent af de nye studerende på KEA har været til Åbent Hus forud for deres valg af uddannelse.

"Undersøgelsen viser, hvor vigtig åbent hus er i forhold til studievalgsafklaring. De studerende ved, hvad de går ind til, fordi de har haft lejlighed til at snakke med studerende og undervisere og blive klogere på de forskellige uddannelser, og hvad de indeholder. Det er vigtigt i forhold til at mindske frafald og få de helt rigtige studerende ind,” siger Joakim Groth, Kommunikationschef på KEA.

Rigtig mange får også et indblik i KEA-livet og karrierevejledning fra studievejlederne. Ligesom de kan se konkrete eksempler på studieprojekter og produktpræsentationer indenfor design, byggeri, it og teknik.

En af dem var Viktoria på 18 år, som blev færdig med sin HF i sommers og nu holder sabbatår. Hun kunne godt tænke sig at studere ”noget med design eller programmering”:

”Det kunne være sjovt at prøve at programmere sit eget spil eller hjemmeside. Man skaber noget, som kan gøre andre glade eller er brugbart for andre.”

Hun havde derfor kig på IT-teknolog, Multimediedesign, Webdevelopment og E-design og glædede sig meget til at høre foredragene om uddannelserne.

”Jeg så godt, at der er en overvægt af mænd indenfor computerprogrammering, men det påvirker.”