"Jeg troede jeg skulle i praktik som lysdesigner, men vi fandt hurtigt ud af at energiteknolog rimer bedre på commissioning." fortæller Henrik Toelstang Jørgensen om sin uddannelse på KEA.

Henrik Toelstang Jørgensen er uddannet som Energiteknolog i 2016. I dag arbejder han som visuel Head of Section (EL-sektionen) hos COWI. Vi har snakket med ham om KEA og karrieren.

Q & A:

DEt OM Kea...

Q: Hvordan vil du beskrive KEA med ét ord?  
A: "Muligheder."

Q: Hvad var dit yndlingsmodul/eller din yndlingsunderviser?
A: "Virksomhedsdesign med Stine Harboe. Faget var en god modvægt til de tekniske fag. Vi blev undervist i bløde værdier, som salg, ledelse og kommunikation, som er super vigtige redskaber til ens arbejdsliv og privatliv."  

Q: Hvad er dit yndlingsminde fra KEA? 
A: "Vi havde et rådgivningsprojekt på 2. semestre, hvor vi skulle komme med forslag til energibesparelser til et hotel i Slagelse. Det gav læring til hvordan man skulle anskue et stort projekt og bryde det ned i mindre opgaver for at kunne overskue hvor man skulle starte og stoppe." 

Q: Hvis du kunne gå tilbage i tiden og ændre en ting fra dine studier på KEA, hvad ville det så være og hvorfor?
A: "Så ville jeg have efterspurgt de ting som vi ikke blev undervist i, men som kan fylde meget for en rådgiver i byggeri. Alt fra Office pakken, det juridiske og projekters byggefaser samt aktører :-)"

3 Hos billede 1

DET KARRIERE-RELATEREDE...

Q: Hvad var dit første job efter dimissionen fra KEA og hvordan fik du det? 
A: "Commissioning rådgiver hos COWI. Fik det efter endt praktikophold i samme firma." 

Q: Hvad ville du gerne være da du var yngre og hvordan passer det med det du laver i dag?  
A: "Lysdesigner pga. min baggrund som elektriker og har også arbejdet i eventbranchen. Jeg troede jeg skulle i praktik som lysdesigner, men vi fandt hurtigt ud af at energiteknolog rimer bedre på commissioning." 

Q: Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud som Head of Section hos COWI?
A: "Møder, tlf. samtaler, mails, koordinering, mandskabspleje, overblik, afbrydelser – lyder ikke så sexet, men det er sjovt!" 

Q: Hvad er det bedste ved din karriere? 
A: "At jeg er glad hver dag når jeg går på arbejde, fordi jeg synes det er sjovt det jeg laver. Jeg kan kombinere både at lave noget som specialist, generalist, sælger og leder. Det gør at der ikke er to dage der ligner hinanden." 

IMG 4287 fodboldtrøjer

DET PERSONLIGE... 

Q: Kan du fortælle os en sjov/anderledes ting om dig selv, og hvordan du bruger den i dagligdagen?
A: "Jeg lægger stor vægt på tillid, humor og medfølelse i dagligdagen, 3 af mine grundsten i arbejdsliv og privatliv. Jeg har selv haft mange dårlige ledere, nok mest i min tid som elektriker, og alle de dårlige erfaringer jeg har fået der er jeg meget bevidst om ikke at gentage over for mine medarbejdere, og hvordan jeg selv vil være som leder." 

Q: Hvad er din favoritbog at læse eller podcast at lytte til?  
A: "Er ikke den store læsehest, men har lyttet en del til lydbøger især mens jeg gik med barnevogn. Det er alt fra "Jytte fra marketing er desværre gået for i dag" til "Moby Dick" og selvbiografi med "Dave Grohl". Podcast kan være "Genstart" på DR eller "A view from the Lane" Fodbold, Tottenham." 

Q: Hvilken personlig præstation er du mest stolt af, og hvorfor?
A: "Jeg er meget bevidst om at være et godt menneske, både for mine kollegaer men også for mig selv. Det synes jeg er lykkedes meget godt, om end det er en konstant rejse der løbende skal holdes ved lige."  

Q: Hvis du kunne vælge at gøre hvad som helst i løbet af én dag, hvad ville du så vælge at gøre, og hvorfor?  
A: "Holde fri og være sammen med familien, de er det vigtigste." 

Q: Hvis du kunne spise middag med tre personer, levende eller døde, hvem ville du så vælge, og hvorfor?
A: "Jeg vælger 3 døde og ud fra vi skal have det en sjov aften med anekdoter. Diego Maradona, Lemmy (Motörhead) og Marlon Brando." 

Q: Hvilket godt råd vil du give KEA studerende eller andre KEA Alumne?  
A: "Det kan ofte være tilfældigheder der gør at man ender i forskellige jobs, men man skal selv være opsøgende."