Københavns Erhvervsakademi

en
Tidligere årgange

PBA i produktudvikling og teknisk integration

Studieordningens rammer

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)

Fagområder

Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 50 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1.

1) Teknisk integration: Fagområdet indeholder integration, udnyttelse og implementering af teknologier og koncepter på tværs af organisationen og gængse faggrænser. Fagområdet indeholder endvidere rådgivning om løsninger samt styring og ledelse af tværfaglige udviklingsprojekter.

2) Produktudvikling: Fagområdet indeholder metoder til produktudvikling og procesoptimering, herunder forretningsforståelse samt involvering af eksperter og brugere i udviklingsprocesserne. Fagområdet indeholder herudover opsamling, bearbejdning og udvikling af viden og data.

Studieretninger

Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 10 ECTS-point:

1) Studieretningen i It og elektronik (kun for IT-teknolog AK). Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1.

  • a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion af komplekse it-baserede løsninger baseret på anvendelsesorienterede teknologier herunder bæredygtighed inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering.
  • b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning samt metoder til anvendelse af it-løsninger i industriel sammenhæng med et effektivt samspil mellem hardware, netværk, software herunder IoT (Internet of Things).

2) Studieretningen i Installation og automation (for El-installatører og VVS-installatører, automationsteknologer AK og energiteknologer AK) Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1.

  • a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion af komplekse automatiserede løsninger med fokus på anvendelse af bæredygtige teknologier. Der er fokus på konfigurering, programmering og udvikling af digitaliserede modeller til produktion- og procesflow for automatiserede tekniske systemer til den industrielle sektor.
  • b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning samt metoder til design og anvendelse af automation, herunder udvikling, integrering og optimering af styresystemer for maskiner, robotter, automatiske produktionsanlæg, procesanlæg og tekniske systemer i industriel sammenhæng.

3) Studieretningen i Udvikling af produkter og produktion (kun for produktionsteknologer AK). Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1.

  • a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion og drift af komplekse industrielle løsninger med fokus på bæredygtighed i valg og dimensionering af teknologier og materialer.
  • b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning til design og anvendelse af teknologiske løsninger i industriel sammenhæng. I arbejdet med industriel design indgår produktionsfilosofier, herunder digitalisering og automatiske løsninger.

Oversigt over uddannelsens fagelementer

Internationalisering

Det er muligt at tage en del af sin uddannelse i udlandet, herunder praktikophold og valgfag så længe forløbet er på samme eller højere kvalifikationsrammeniveau, som den igangværende uddannelse.

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. KEA godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

KEAs center for international koordinering bistår ved planlægningen af udlandsophold: http://www.kea.dk/en/contact/kea-global/

 

Prøver på uddannelsen

En afgørende del af dette studies berettigelse er integrationsdelen – at få kompetence til at integrere tekniske fagligheder i samspil med andre. Dette er integratorrollen. Studiet er bl.a. af den årsag baseret på gruppeprojektarbejde, og et tilfredsstillende udbytte vil kun nås ved at deltage i disse projekter. Vi anbefaler derfor, at de studerende deltager i undervisningen, herunder afleverer og fremlægger opgaver og projekter.

I eksamensformer hvor der evalueres på baggrund af et skriftligt arbejde er det en forudsætning at det skriftlige arbejde er afleveret til tiden og opfylder de opstillede formkrav, for at man kan deltage i eksamen. Opfyldes forudsætningen ikke kan den studerende ikke gå til prøve før forudsætningen er opfyldt og den studerende har brugt et prøveforsøg.

Der er mødepligt til plenumdage på uddannelsen.

Plenum dage (gælder både for 5. og 6. semester)

Plenum dage er op til 6 undervisningsdage på et semester, hvor der skal fremlægges i plenum fra hver gruppe på semesteret. Alle grupper skal fremlægge efter en plan fastlagt af underviseren og forventes at deltage aktivt med faglig feedback til alle øvrige grupper på hele undervisningsdagen. Grupperne får fremlægningstid i forhold til gruppestørrelsen. Underviseren giver afslutningsvis enkelte kommentarer til hver gruppe som opsummering på diskussionen.

Plenum dagene betragtes som bundne forudsætninger for studerende på 5. semester og 6. semester relateret til projekteksamen 1, 2 og 3. Plenum dagene skemalægges. For at kunne gå til de pågældende eksamener må hver studerende højst udeblive én gang per semester ud af det planlagte antal plenum dage.

5 Semester
6 Semester

Prøve i valgfag 1

Valgfag 1
5 ECTS

Prøve i valgfag 2

Valgfag 2
5 ECTS

Prøve i valgfag 3

Valgfag 3
5 ECTS
7 Semester

Praktikprøve - Ekstern

Praktik (DA)
15 ECTS Skriftlig eksamen

Bachelorprojekt - Ekstern

Bachelorprojektet (DA)
15 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
90 ECTS
fordelt på prøverne

Andre regler for uddannelsen

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.

Den nationale del af studieordningen

Denne studieordning er baseret på den nationale studieordning for PBA i produktudvikling og teknisk integration.
Download den nationale del af studieordningen