EAK som byggetekniker
Studieordningens rammer
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).
Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)
Fagområder
Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:4:5:7.
1) Organisation og virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder entreprenørskab, selskabs- og organisationsformer, samt etablering og drift af virksomhed i relation til bygge- og anlægsområdet. Byggeledelse af mindre bygge- og anlægsprojekter indgår også i fagområdet. Desuden indeholder fagområdet retlige regler inden for byggeri og anlæg, samt virksomheds- og byggeøkonomi.
2) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling inden for bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Desuden indeholder fagområdet organisering af samarbejdet mellem forskellige aktører i en byggesag samt skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på engelsk.
3) Produktion: Fagområdet indeholder planlægning og kvalitetssikring af produktion og udførelse, herunder kendskab til materialeegenskaber og –produktion. Desuden indeholder fagområdet brugen af digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow.
4) Projektering: Fagområdet indeholder projektering og tværfaglige samarbejdsformer inden for digital projektering af bygge- og anlægsprojekter. Herunder udførelse og kvalitetssikring af projektmateriale, dokumenthåndtering og -udveksling fra planlægningsfasen til endelige drift og vedligehold af byggerier og anlæg. Derudover indeholder fagområdet afsætning, opmåling og registrering, samt brug af instrumenter og teknologier, som anvendes inden for landmåling.
Oversigt over uddannelsen
Internationalisering
Uddannelsen er tilrettelagt, så udgående udveksling kan finde sted i 3. semester.
I begyndelsen af hvert semester afholdes der informationsmøde, hvor de udenlandske uddannelsesinstitutioner, som KEA har udvekslingsaftaler med præsenteres og der orienteres om ansøgningsproceduren, ERASMUS+ programmet samt legatmuligheder. Information om samarbejdspartnerne ligger på Fronter, og der er løbende mulighed for, at den studerende kan drøfte udvekslingsønsker med den internationale koordinator.
For at komme i betragtning i forbindelse med udveksling skal følgende kriterier være opfyldt:
- Den studerende skal have deltaget i et informationsmøde.
- Ansøgningsfristen, der annonceres på Fronter, skal være overholdt.
- Den studerende må ikke mangle uddannelseselementer fra igangværende eller tidligere semester (f.eks. ikke beståede reeksamener.)
- Den studerende skal have et realistisk syn på de muligheder og udfordringer der er ved et studieophold i udlandet, herunder mulige sprogbarrierer og fremmede uddannelses- og eksamenskultur.
- Den studerende skal have registreret sig på KEA`s online mobilitetsplatform.
For at kunne opnå merit for et helt semester i udlandet, skal den studerende have opnået 30 ECTS på partnerinstitutionen i udlandet. Normalt bliver samtlige fag forhåndsgodkendt af den internationale koordinator inden afrejse. Merit gives når udlandssemestret er bestået og transcript of records er modtaget og godkendt af den internationale koordinator.
For at sikre, at udvekslingsstuderende, der udsendes, behersker det engelske sprog i tilstrækkelig omfang til at kunne få et udbytte af udvekslingsopholdet, anbefales det til studerende på dansk linje tage et engelskkursus, hvis de ikke har et bevis på opnået engelsk på C-niveau. Den studerende skal selv betale for kursus og evt. prøve.
Visse partneruniversiteter (ikke-EU) kan kræver en sprogtest. Testens resultat skal foreligge institutionen i udlandet før der kan udstedes et optagelsesbrev. Den internationale koordinator vil kunne oplyse om de institutioner som afkræver denne slags sprogtest.
KEA vælger mellem ansøgerne, hvis ikke alle på grund af manglede pladser kan tilbydes en plads på den foretrukne destination.
Ud over semesterudveksling tilbydes der korte mobilitetsophold. Der bliver regelmæssigt tilrettelagt summer schools, winter schools, 2-ugers ophold, Charrette osv. på partneruniversiteterne. Tilbuddene bliver løbende annonceret på Fronter. På de korte mobilitetsophold afholder den studerende selv udgifterne til rejse, ophold, kost og logi, og i nogle tilfælde også studiegebyrer. Ofte vil partneruniversiteterne kunne tilbyde legater.
Prøver på uddannelsen
1. semesterprøve - Intern
2. semesterprøve - Ekstern
3. semester prøve - Intern
Valgfag 3. semester - Intern
Praktikprøve - Intern
Afsluttende projekt - Ekstern
fordelt på prøverne
Andre regler for uddannelsen
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.