På KEA er vi alle stærke faglige personligheder, der brænder for at uddanne studerende, så de matcher erhvervslivets behov for arbejdskraft.

KEA er en arbejdsplads, der ikke begrænses af ideen om ”plejer”. Vi trives med hele tiden at udfordre hinanden og den måde, vi griber opgaver an på. Vi finder motivation og glæde ved løbende udvikling – ved at følge faglige trends og se, hvordan vi kan indarbejde dem i vores hverdag. Det er en naturlig del af KEA-livet og den opgave, som vi alle er aktivt engageret i.

Denne dynamik er værdifuld, fordi den kombineres med en stærk grad af fokus. Vi har hele tiden fokus på og tager fælles ansvar for, hvordan vi bedst kommer i mål med vores kerneopgave – at uddanne landets bedste studerende med praksisrettede kompetencer.

Dette arbejde sker på en meningsfuld måde, der skaber glæde og energi internt og i kontakten med studerende og vores mange eksterne samarbejdsrelationer.