Uanset hvilken af KEAs uddannelser, du vælger, skal du i en praktik, der er med til at bygge bro mellem din uddannelse på KEA og din fremtidige karriere i branchen.

Praktikken er et læringsforløb, hvor du forbedrer dine faglige kompetencer ved aktivt at tage del i studierelevante arbejdsopgaver i en virksomhed. Samtidig forbedrer du dine generelle kompetencer indenfor blandt andet samarbejde, kommunikation og problemløsning.

Studerende oplever, at de bliver en integreret del af praktikvirksomheden, og at de får et stort fagligt udbytte af praktikken. Virksomhederne oplever, at praktikanterne er fagligt kompetente og giver ofte udtryk for, at det er værdifuldt at få en praktikant ind, som kan se på virksomheden med nye øjne.