All posts by karenfritzboger

Proces, formidling og konferenceformat

Det er lidt et benspænd at skulle kondensere større og længere projekter ned i et ekstrakt på 3400 anslag (inkl. mellemrum), og der blev da også hugget et komma og klippet et forfatterfornavn her og der for endelig at få godkendt upload :-).
Men udfordring eller ej, så se jeg tilbage på en proces, der dels har været spændende som formidlingsøvelse, men også værdifuld for læringsprocessen i de projekter vi har præsenteret.

Vi har skullet arbejde metodisk med datamaterialet, og være os bevidste, hvad det er vi ser efter, for at kunne stille skarpt på de væsentligste erkendelser og fund. Og vi har skullet et oprydningsarbejde igennem for at nå frem til kernen i projekterne, for i udgangspunktet så vi mange flere værdier, fund og erkendelser i data end, der kan rummes i et lille abstrakt.

Vi har derfor skullet en proces igennem for at nå til et abstrakt, og netop Vi’et, vil jeg fremhæve som en væsentlig faktorer i en god proces. Det er en banal sandhed, men en sandhed ikke desto mindre, – det er rigtig godt at få diskuteret opfattelser og pointer igennem, budskabet bliver mere præcist af det.

Nedenfor en lille illustration af vores proces, sådan en proces vil varierer afhængigt af person og projekt, men måske kan den inspirere som et eksempel på en case der kunne indgå i en lektoranmodning.

Procesbeskrivelse – eksperiment og formidling
proces_abstract

Konferenceformat var som Jesper har beskrevet var baseret på mange og korte oplæg (12 min + 3min spørgsmål) og samlet under temaet med 4-6 oplæg i hvert.
Det fordre igen en noget ’ind til benet’ hård analyse for at få stillet skrapt på de få pointer, man kan nå at formidle på så kort tid.
Den samlede oplevelse af konferencen er, at det er ikke en disciplin særlig mange af forskerne havde fokus på.

Overordnet manglede mange at beskrive en ramme, udgangspunkt og formål, derudover var fokus ofte på at formidle meget data og mange fund, og præsentationerne blev ofte ren oplæsning af tabeller og Excel lignende slides, hvilket desværre gjorde oplæggene noget utilgængelige.

Jeg mener den valgte tidslængte på oplæggene kan diskuteres, jeg havde selv fortrukket, at der var mere tid til diskussion og nok også, at forskerne havde haft mere tid til at udfolde deres ofte meget omfattende projekter. Når det er sagt, er min læring som tilhører og præsenterende, at det vil styrke os i vores udviklingsprocesser og senere i videndeling og formidling, hvis vi (som Ditte og Camilla altid siger J) får den del med som integreret i projekt- og eksperimentprocessen, – måske faste midtvejsevalueringspræsentationer…?

Konferencen var også interessant som en målestok og perspektivering af for vores arbejde og tilgang.
Jeg oplevede at vores eksperimenter adskilte sig fra hovedparten ved en mere kvalitativ anvendelsesorienteret tilgang, med flere iterationer af test og redesign. Vores ambition om at arbejde med Design Based Research (DBR) og aktionsforskning –
i sammenskabelse med praksis, kunne også spores i enkelte andre projekter, men den overordnede tendens var en mere klassisk etnologisk tilgang med fokus på viden og erkendelser og mindre på omsætning og anvendelse.

Alt i alt kan sådan en konferencedeltagelse være med til at give en fornemmelse af, hvem vi er og hvad vi er også i forhold til andre institutioner og akademiske praksisser.

Relation, identitet og mobile enheder

I flere af projekterne under temaet Mobile and tablet technology, var omdrejningspunktet de studerendes relation til og oplevelse af deres mobile enheder – og her særligt deres smartphone. En forsker havde undersøgt elever og studerendes relation og adfærd ift. deres telefoner, og undersøgelsens resultater skilter ikke overraskende en brugsadfærd, hvor de studerende og deres aktiviteter er så nært forbundet til smart phonen, at den i nogen tilfælde beskrives som en ven, i et eksempel omtalte en ung dreng sin smart phone som ”my wife”.

Smart phone er betydningsfuld for deres sociale liv og de interaktioner de har med hinanden. Et væsentligt element er selvfølgelig deling, anbefalinger og feedback fra venner og familie, og eleverne og de studerende i undersøgelsen lader deres valg omkring programmer og platforme styre af anbefalinger, fra netop venner, familie eller nogen de ser op til. Smart Phonen er på den måde rammen om den sociale identitet og essentiel ift. deres tilhørsforhold, relationer og udvikling.

Undersøgelsen afdækker også en tilbageholdenhed hos de studerende ift. at integreret smart phone i undervisningen. De betragter det som et meget personligt læringsrum, de deler med det netværk de selv har valg, det nævnes som sammenligning – at de fx heller ikke ønsker deres forældres tilstedevær i deres online rum på fx Facebook (FB).
Omvendt bruger de selvstændigt tilgængelige platforme til at oprette socialforums, hvor de deler materialer og kommunikere om læringsspørgsmål.
Undersøgelsen er måske ikke så overraskende, de fleste KEA undervisere, vil nok i forvejen have haft en fornemmelse af ’tingenes tilstand’.
Det der måske er mest interessant er de studerendes umiddelbare modvilje ift. at integrere smartphone og egne sociale platforme i undervisningen, og deres ønske om på den måde at adskille det formelle og uformelle læringsrum.

Hvis vi dykkede ned i de myriader af levende og døde FB-sider, der eksistere som spor af tidligere og nuværende studiehold på KEA, kunne det være interessant at kigge på forskelle i aktivitet og aktiviteternes karakter holdt op imod læringsindhold – er der således mere eller mindre læringsindhold, når undervisere deltagere i FB grupperne/ på siderne?

I et forsøg fra American University i De Forenede Arabiske Emirater, har valgt at forsøge med netop at integrere og interagere med de studerende via at et socialt medie nemlig What’s app. Målet har været at finde et vejledningsformat med mulighed for jævnlig interaktion, uden det bliver en tidssluger, derfor har man valgt at forsøge sms-formatet og har valgt What’s app, fordi det er gratis for de studerende.
Studiet arbejder praksis- og problembaseret og der er en forventning både fra studiet og de studerende om, at underviser er tæt på de studerendes arbejdsprocesser.

I undersøgelsen af de væsentligste læringsbehov vist sig som det; at opnå tryghed/forsikring om egen forståelse, at kunne repetere forklaringer og få supportmæsssig hjælp. En del af de behov lægger sig på linje med vores egne resultater fra Entrepreneurship in Action eksperimenterne, hvor betydningen af at føle presence og nærvær af en underviser samt at blive ’se’ og anerkendt af den underviser, er essentiel for de studerendes tiltro til egen evne til at løse opgaver succesfuldt (self efficacy).

Underviseren var også bevidst om at skabe et læringsfællesskab de studerende i mellem, det gjorde han bl.a. ved at arbejde med gruppebeskeder, de studerende kunne således lære af hinandens spørgsmål, men de kunne også assistere hinanden og bidrag med svar. I introduktion til platformen brugte underviseren studerende, der i forvejen kendte platformen, til at hjælpe de øvrige, på den måde blev det en fællesskabsopgave at få systemet til at køre for alle.

M-learning

Under temaet M-learning = mobile learning, var fokus i oplæggene meget omkring den tekniske integration med eksisterende Learning managment systemer (LMS) og omkring sikkerhedsspørgsmål. Det er væsentlige og nødvendige overvejelser gøre sig inden en udviklingsproces og anbefalingerne var dels, at institutioner tager stilling til og få klart defineret sandarder og dialoger omkring sikkerhed for data, inden man omlægger dele af undervisningen til M-learning.

Udviklingsmæssigt er det anbefalelsesværdigt at arbejde med standarder som SCROM (= et sæt af tekniske standarder for e-lærings software), da man på den måde i nogen grad tager højde for integration med andre platforme, men også ift. senere deling og spredning af det der udvikles.

De didaktiske og pædagogiske overvejelser omkring brugen af mobile learning, synes overvejende at handle om, at fange de studerendes opmærksomhed, at møde dem ‘hvor de er’ (ved at lade dem bruge deres egen enhed /device), og på den måde gøre det lettere for underviserne at motivere de studerende til at brug e-læringsressourcer.

Et enkelt projekt beskrev dog en meget fin og brugerinddragende udviklingsproces, hvor de havde brugt aktivitetsteori modellen til at strukturere processen og til at rammesætte dialog og interaktioner med de studerende om hvordan M-learning platformen, skulle indgå i sammenhæng med øvrige læringsaktiviteter, samt til formuleringen af en kravspecifikation for hvad man læringsmæssigt faktisk søgte at opnå ved brug af M-learning.

tri3

Projektet: Informal M-learning research in Agriculture – to udgangspunkt i en meget praksis-orienteret undervisningsramme, hvor de studerende selvsagt har bruge for at være meget på farten og har store praktik-eller arbejdsenheder i deres studie. Den læring og ressource de netop efter spørger er den der kan assistere dem når de står i praksis og skal arbejde med eller løse en helt konkret problemstilling. I den situation tilbyder M-learning nogle oplagte muligheder der også udvider læringsrummet.