Proces, formidling og konferenceformat

Det er lidt et benspænd at skulle kondensere større og længere projekter ned i et ekstrakt på 3400 anslag (inkl. mellemrum), og der blev da også hugget et komma og klippet et forfatterfornavn her og der for endelig at få godkendt upload :-).
Men udfordring eller ej, så se jeg tilbage på en proces, der dels har været spændende som formidlingsøvelse, men også værdifuld for læringsprocessen i de projekter vi har præsenteret.

Vi har skullet arbejde metodisk med datamaterialet, og være os bevidste, hvad det er vi ser efter, for at kunne stille skarpt på de væsentligste erkendelser og fund. Og vi har skullet et oprydningsarbejde igennem for at nå frem til kernen i projekterne, for i udgangspunktet så vi mange flere værdier, fund og erkendelser i data end, der kan rummes i et lille abstrakt.

Vi har derfor skullet en proces igennem for at nå til et abstrakt, og netop Vi’et, vil jeg fremhæve som en væsentlig faktorer i en god proces. Det er en banal sandhed, men en sandhed ikke desto mindre, – det er rigtig godt at få diskuteret opfattelser og pointer igennem, budskabet bliver mere præcist af det.

Nedenfor en lille illustration af vores proces, sådan en proces vil varierer afhængigt af person og projekt, men måske kan den inspirere som et eksempel på en case der kunne indgå i en lektoranmodning.

Procesbeskrivelse – eksperiment og formidling
proces_abstract

Konferenceformat var som Jesper har beskrevet var baseret på mange og korte oplæg (12 min + 3min spørgsmål) og samlet under temaet med 4-6 oplæg i hvert.
Det fordre igen en noget ’ind til benet’ hård analyse for at få stillet skrapt på de få pointer, man kan nå at formidle på så kort tid.
Den samlede oplevelse af konferencen er, at det er ikke en disciplin særlig mange af forskerne havde fokus på.

Overordnet manglede mange at beskrive en ramme, udgangspunkt og formål, derudover var fokus ofte på at formidle meget data og mange fund, og præsentationerne blev ofte ren oplæsning af tabeller og Excel lignende slides, hvilket desværre gjorde oplæggene noget utilgængelige.

Jeg mener den valgte tidslængte på oplæggene kan diskuteres, jeg havde selv fortrukket, at der var mere tid til diskussion og nok også, at forskerne havde haft mere tid til at udfolde deres ofte meget omfattende projekter. Når det er sagt, er min læring som tilhører og præsenterende, at det vil styrke os i vores udviklingsprocesser og senere i videndeling og formidling, hvis vi (som Ditte og Camilla altid siger J) får den del med som integreret i projekt- og eksperimentprocessen, – måske faste midtvejsevalueringspræsentationer…?

Konferencen var også interessant som en målestok og perspektivering af for vores arbejde og tilgang.
Jeg oplevede at vores eksperimenter adskilte sig fra hovedparten ved en mere kvalitativ anvendelsesorienteret tilgang, med flere iterationer af test og redesign. Vores ambition om at arbejde med Design Based Research (DBR) og aktionsforskning –
i sammenskabelse med praksis, kunne også spores i enkelte andre projekter, men den overordnede tendens var en mere klassisk etnologisk tilgang med fokus på viden og erkendelser og mindre på omsætning og anvendelse.

Alt i alt kan sådan en konferencedeltagelse være med til at give en fornemmelse af, hvem vi er og hvad vi er også i forhold til andre institutioner og akademiske praksisser.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *